VM-stjerne renset for dopingmistanke

Denis Cheryshev slipper med skrækken. De spanske antidoping-myndigheder har renset ham for dopinganklagerne

Denis Cheryshev fejrer en af sine fire scoringer ved VM på hjemmebane. Foto: Ritzau Scanpix
Denis Cheryshev fejrer en af sine fire scoringer ved VM på hjemmebane. Foto: Ritzau Scanpix

I første omgang var det faderen til den russiske VM-topscorer, Denis Cheryshev, der koblede sin søn sammen med et muligt dopingmisbrug i et interview.

Siden beskyldte han en journalist for at fejlcitere ham, men onsdag meddelte det internationale antidoping-agentur (WADA), at de spanske antidoping-myndigheder undersøgte sagen mod Cheryshev, der endte på en delt andenplads på VM's topscorerliste.

Se også: VM-stjerne undersøges for dopingmisbrug

Enten må myndighederne have været langt fremme i undersøgelserne, eller også er de bare pokkers effektive.

I hvert fald melder de spanske myndigheder torsdag, at sagen er lukket, og at Cheryshev ikke længere er mistænkt for at have benyttet sig af ulovlige væksthormoner.

Det skriver BBC.

Nyheden er sandsynligvis faldet i god jord i familien Cheryshev. I hvert fald gik der ikke ret lang tid, før hovedpersonen selv kvitterede for 'frifindelsen' på Twitter.

Denis Cheryshev scorede fire mål ved VM i Rusland, og han er i denne sæson udlejet til Valencia fra Villareal.

Se også: VM-stjerne undersøges for dopingmisbrug

Se også: Agger på pinebænken i bizar millionstrid

Se også: Frankrig fejrer sin usædvanlige helt: - Vi ved, han snyder

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

3 kommentarer
Vis kommentarer