VM-stjerne undersøges for dopingmisbrug

Ruslands topscorer ved VM, Denis Cheryshev, undersøges for brug af doping, oplyser det internationale dopingagentur (WADA) til BBC

Denis Cheryshev startede som bænkevarmer, men endte som russisk VM-topscorer. Foto: AP
Denis Cheryshev startede som bænkevarmer, men endte som russisk VM-topscorer. Foto: AP

Fire mål var nok til en delt andenplads på topscorerlisten for russiske Denis Cheryshev under sommerens VM-slutrunde, hvor Rusland noget overraskende nåede kvartfinalen på hjemmebane.

Valencia-spilleren er dog under mistanke for at benytte sig af doping. Det oplyser det internationale dopingagentur (WADA) til BBC.

Ifølge BBC bliver sagen undersøgt af de spanske anti-dopingmyndigheder, fordi Cheryshev til daglig spiller i Valencia på leje fra Villareal.

Opmærksomheden blev i første omgang rettet mod russeren, fordi hans far blev citeret for at sige, at sønnen gjorde brug af væksthormonet HGH.

Se også: Sniffede kokain inden turnering - så hård er straffen

Det kan ifølge BBC koste en karantæne på op til fire år, hvis ikke man har tilladelse til at bruge det som behandlingsform.

Faderen trak senere i land og beskyldte den pågældende journalist for at have fejlciteret ham, og Denis Cheryshev virker selv til at tage undersøgelsen forholdsvis roligt.

- Fra mit synspunkt har alt været ærligt, og jeg tror ikke, der vil blive noget problem. Jeg tror, det er bedst, at vi overlader sagen til lægerne, der har gjort alting rigtigt, siger han ifølge russiske Sport-Express.

27-årige Denis Cheryshev startede sin professionelle karriere i Real Madrid, men slog aldrig igennem i storklubben.

Denis Cheryshev spiller til dagligt i Villarreal i den spanske La Liga. (Foto: AP) VM 2018 - 4. jul. 2018 - kl. 06:40 VM-stjerne anklaget for doping af sin egen far

Se også: John Terry i kovending: Derfor vil han ikke til Rusland alligevel

Se også: Her har Brøndby kæmpe succes

Daniel Agger er havnet i en strid med den nuværende ejer af hans tidligere hus på Hvidovre Strandvej 59. Den nye ejer har konstateret forurening på grunden og kræver i omegnen af tre mio. kr. i erstatning. Agger er uden skyld i forureningen, der er sket før 1945. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Daniel Agger i bizar millionstrid

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen