Den spanske klub Real Betis har netop accepteret et bud fra Lazio på Riza Durmisi.
Det skriver det italienske medie Repubblica onsdag morgen.
Den 24-årige tidligere Brøndby-spiller kan derved snart være på vej til Serie A, hvis aftalen kommer på plads. Det bliver derved Lazios første officielle køb denne sommer.
Ifølge Repubblica er Lazios bud på venstrebacken på 52,5 millioner kroner, og det beløb er blevet accepteret af Real Betis.
Nu skal de to parter blot blive enige, så aftalen kan komme på plads. Lazios storrivaler Roma har sidste sommer også haft interesse i Riza Durmisi, men nu lader det til at Lazio får Durmisi på holdet.
Svær start
Riza Durmisi har kontraktudløb med den spanske klub i juni 2021. Men efter en svær start på sæsonen kan det nu ende med at blive den 24-åriges afsked.
I Betis har han siddet meget på bænken fra februar til april 2018. Baggrunden for hans pause skyldes personlige årsager, men han er kommet godt efter det.
- Fodbold er ikke altid en lyserød sky. Der er også mange andre ting, der kan spille ind. Årsagen til min pause vil jeg gerne holde for mig selv. Men for at være helt ærlig, troede jeg ikke, at jeg skulle spille nogle kampe efter episoden, men så var det bare heldigt, at jeg kom ind og fik chancen, sagde han i maj til Ekstra Bladet ved landsholdstræning.
Han blev dog siet fra til Danmarks endelige VM-trup.
Riza Durmisi har i denne sæson spillet 24 kampe for Real Betis og scoret to mål.
I skrivende stund har Ekstra Bladet forsøgt at kontakte Riza Durmisis agent, Hasan Cetinkaya, men han er ikke vendt tilbage.
Gigantisk sommer-transfer lurer: Han kan blive VM's åbenbaring
Fire mand kæmper om samme position: - Jeg skal spille!
Rygterne florerer: Italiensk storklub holder øje med dansk VM-stjerne
Kom med i kulissen: Sådan endte Delaney i Dortmund som Danmarks dyreste