Lille Lionel Messi er normalt en stille mand, der ikke begiver sig ud i de store diskussioner og skænderier med omverdenen. Men en gang imellem pipper den lille mester, og så lytter man som regel.
Nu har argentineren tilsyneladende fået nok af nogle mennesker. De mennesker, der kritiserer Messi og hans landsholdskammerater for ikke at præstere godt nok i nationaltrøjen. De, der siger, at Messi og co. ikke ofrede sig nok i VM-finalenederlaget mod Tyskland i 2014 og i Copa America-nederlaget til Chile i 2015.
Ramos til Piqué: Vis noget respekt
Det gider Messi ikke længere at høre på. Derfor bander han nu som en havnearbejder af dem, som ikke støtter op om landsholdet.
- Jeg bliver irriteret, når folk siger til os, at vi skal give os mere, og at vi ikke er stolte nok over at bære landsholdstrøjen. Vi var heldige nok med at komme til finalen ved VM og Copa America, og nogen får der til at lyde, som om vi ikke præsterede noget som helst. Vi kom i to finaler, for fanden da, vrisser en vred Messi ifølge Goal.com til TyC Sports.
Messi ærgrer sig da også over de to finalenederlag, hvis befolkningen skulle være i tvivl.
- Vi vandt ikke, og hvad kan vi gøre ved det? Men vi kom til finalerne, det var jo ikke, fordi vi røg ud i 1/16-finalerne, siger argentineren.
Benitez om Madrid-krise: Nu skal der knokles
Messi giver en grundigere analyse af, hvad der gik galt i de to finaler. Og her viser argentineren vanlig respekt for modstanderen.
- Fodbold handler ikke kun om at give sig fuldt ud. Vi har haft dårlige pg uheldige perioder på landsholdet. Vi tabte VM-finalen til Tyskland, som havde store spillere, og vi havde chancer til at vinde kampen. I kampen mod Chile var det det samme, og så tabte vi i straffesparkskonkurrencen.
Finalenederlagene er dog ikke det eneste Messi har skulle høre for i sin tid på landsholdet. Anføreren har fået det meste af Argentinas bøfglade befolkning på nakken for ikke at synge med på nationalmelodien. Til de kritikere har Messi et klart svar.
- Jeg bliver irriteret over de mennesker, der angriber mig uden at tænke sig om. Det er bevidst, jeg ikke synger med på nationalsangen. Jeg behøver ikke at synge den for at føle den, siger Messi og uddyber sine sangovervejelser:
TV: Krisen total - her taber Real Madrid igen
- Sangen rører mig. Enhver person føler det på sin egen måde. Rugby-spillerne græder, de føler det på en anden måde, og det er helt i orden.
Det er nærmest befriende at høre den ellers så stille verdensstjerne kæfte lidt op.
Messi er for tiden med resten af Barcelona-holdkammeraterne til VM for klubhold i Japan, hvor de torsdag spiller semifinale mod kinesiske Guangzhou Evergrande.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.