Wass i kæmpe pokaldrama: Politiet invaderede banen

Temperamenterne kom i kog, og dommeren kom på overarbejde, da Valencia slog Getafe ud af den spanske pokalturnering. Der var slagsmål på banen, og politiet måtte hjælpe med at få adskilt stridshanerne 

Daniel Wass var involveret, da Valencia og Getafe fortsatte pokalkampen efter kampen... Foto: Biel Alino/Ritzau Scanpix
Daniel Wass var involveret, da Valencia og Getafe fortsatte pokalkampen efter kampen... Foto: Biel Alino/Ritzau Scanpix

Daniel Wass var sent tirsdag aften involveret i et sandt pokaldrama for sin klub Valencia.

Hjemme på Mestalla vandt den tidligere Brøndby-spillers klub 3-1 over Getafe efter en dramatisk affære.

Valencia scorede to gange i dommerens tillægstid i pokalkvartfinalen, og så gik det ellers amok. Og det var ikke kun i jubel.

I løbet af kampen var der i en lind strøm blevet stanget kort ud, og det kulminerede, da Rodridgo scorede for tredje gang og endegyldigt afgjorde kampen.

Publikum jublede, det samme gjorde Valencia-spillerne. Men ikke længe. For de to klubbers spillere endte i tumult, og folk fór ind fra de to bænke for at blande sig.

Det mindede om et bodegaslagsmål tæt på lukketid, og midt i det hele stod Daniel Wass og forsøgte at dæmpe de værste slagsbrødre.

Det lykkedes ikke helt for den blonde dansker, og sikkerhedspersonalet løste heller ikke opgaven. Først da politiet stormede på banen, blev der nogenlunde ro på. I hvert fald på banen.

For balladen fortsatte i spillertunnelen, og kampens dommer, Estrada Fernández, lavede en indberetning, der var længere end en bon fra Bilka efter en fredagsindkøbstur.

 

Der havde været ondt blod mellem de to klubber op til kampen, og det førte til provokationer både den ene og den anden vej, og flere - både spillere og ledere - kan se frem til at blive straffet efter de skandaløse scener på Mestalla.

Daniel Wass startede inde i opgøret, men blev skiftet ud i begyndelsen af 2. halvleg.

Ballade i Valencia

1 af 6  Foto: Maria Jose Segovia/Ritzau Scanpix
2 af 6  Foto: José Jordan/Ritzau Scanpix
3 af 6  Foto: Biel Alino/Ritzau Scanpix
4 af 6  Foto: José Jordan/Ritzau Scanpix
5 af 6  Foto: José Jordan/Ritzau Scanpix
6 af 6  Foto: José Jordan/Ritzau Scanpix

Paul Onuachu kan give FC Midtjylland en hektisk afslutning på vinterens transfervindue. Foto Sport og Spil Nedtælling til transfer-deadline: Det kan eksplodere i FC Midtjylland

Christian Eriksen står over for en afgørende sommer. Tottenham-stjernen er på ønskelisten i Real Madrid, der skal have en afløser for Modric. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix Sport og Spil Spillet om Eriksen: Sådan afgøres hans fremtid

Se også: Se billederne: Rørende hyldest til forsvunden angriber

Nikolaj Øris er ved at hæve pokalen som symbolet på sin karrieres foreløbige højdepunkt. Foto: Håndbold - 30. jan. 2019 - kl. 06:47 VM-heltens vilde fest tog overhånd: Missede fly

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere