Wass og co. deler i spansk topkamp

I en kamp om Champions League-placeringerne spillede Valencia 2-2 hjemme mod Atlético Madrid.

Daniel Wass og Valencia fik 2-2 i en underholdende topkamp mod Atlético Madrid. Foto: Sergio Perez /Reuters/Ritzau Scanpix
Daniel Wass og Valencia fik 2-2 i en underholdende topkamp mod Atlético Madrid. Foto: Sergio Perez /Reuters/Ritzau Scanpix

Der er hård kamp om at ende i top-4 i den bedste spanske fodboldrække.

To af de hold, der bejler til en topplacering, som giver adgang til næste sæsons Champions League, var i aktion fredag aften.

Valencia spillede 2-2 hjemme mod Atlético Madrid, og dermed blev der ikke ændret det helt store ved stillingen i Primera Division.

Daniel Wass spillede hele kampen for Valencia, men han blev ikke afgørende i form af assist eller mål.

Med det uafgjorte resultat indtager Atlético Madrid fortsat placeringen som nummer fire - med 40 point efter 24 kampe.

Valencia missede muligheden for at hale kraftigt ind på Atlético Madrid og de øvrige tophold og har på sjettepladsen 38 point efter 24 kampe.

Atletico Madrids kantspiller Marcos Llorente bragte udeholdet foran 1-0 efter et kvarter.

Fem minutter før pausen udlignede Valencia-stopperen Gabriel Paulista til 1-1 efter et hjørnespark.

Udeholdets midtbanespiller Thomas Partey hamrede en 2-1-føring i mål to minutter senere med et flot langskud.

Der blev ikke scoret flere mål i første halvleg, men Geoffrey Kondogbia fik skovlet bolden i mål efter en times spil til 2-2.

Trods offensive indskiftninger hos begge mandskaber i den sidste halve time blev der ikke scoret yderligere, så kampen endte uafgjort.

Se også: Haaland på pletten igen

Se også: Efter chok-nederlag: Ståle er bekymret

Se også: FCK dummer sig i premiere-chok

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere