Xavi kalder afviklingen af Barcelonas kamp for grotesk

Barcelona mangler op til 18 spillere af forskellige årsager. Xavi mener, at kampen mod Mallorca bør udsættes

Xavi skal grave dybt, når truppen til søndagens udekamp mod Mallorca skal sammensættes. (Arkivfoto) Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters
Xavi skal grave dybt, når truppen til søndagens udekamp mod Mallorca skal sammensættes. (Arkivfoto) Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters
Følg Spansk fodbold

Op mod 18 spillere fra FC Barcelonas trup går glip af søndagens kamp i La Liga på Mallorca.

Af dem er ti i isolation, fordi de er testet positiv for coronavirus, og cheftræner Xavi har svært ved at se meningen i, at kampen ikke er udsat.

- Vi må forsøge at forberede os så godt som mulig. Vi har kun få spillere til rådighed og må gøre brug af adskillige spillere fra ungdomsholdet.

- Jeg er selvfølgelig bekymret, for vi taler om 17-18 spillere, der mangler. At de (La Liga, red.) ikke har udsat kampen, er grotesk, lyder det fra træneren.

Foruden de coronaramte spillere er Martin Braithwaite, Pedri og Ansu Fati blandt andre ude med skader, mens Sergio Busquets har karantæne.

- Hvis man havde en smule fornuft, skulle kampen ikke afvikles. Mallorca klager også over, at de har mange coronatilfælde. Men tingene er, som de er - meget barske, siger den tidligere midtbanespiller.

FC Barcelona har hårdt brug for en sejr på ferieøen.

Catalonierne er langt fra førerholdet Real Madrid, mens der er to point op til fjerdepladsen, der ligesom de tre øverste placeringer giver adgang til Champions League.

Xavi overtog i november roret i sin tidligere klub, som forinden havde fyret hollænderen Ronald Koeman.

Tre sejre, to uafgjorte og et nederlag er det blevet til i spanierens første seks kampe som træner i den bedste spanske fodboldrække.

Xavi har kontrakt frem til sommeren 2024.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?