Zidane svinger kniven: Har ingen planer med ham!

Mariano Diaz er uønsket i Real Madrid-truppen, men han har ikke selv lyst til at komme videre, forlyder det

Det er ikke meget succes Mariano Diaz har haft i Real Madrid og nu er det måske forbi. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Det er ikke meget succes Mariano Diaz har haft i Real Madrid og nu er det måske forbi. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

I Real Madrid har man hentet spillere som Jovic og Hazard til klubben denne sommer, som selvsagt betyder, at der er nogle af de øvrige offensivspillere, der kommer i overskud i hovedstadsklubbens trup.

En af dem lader til at være Mariano Diaz, som heller ikke fik et eneste minut i Real Madrids første kamp International Champions Cup mod Bayern München, og cheftræner Zidane var klar i spyttet om Mariano i et interview med den spanske sportsavis Marca.

- Jeg har ingen plan for Mariano. Han træner med os, og jeg er nødt til at udtage et hold, lyder det fra Real Madrid-træneren, som dog åbner døren på klem for spilleren.

- Vi får at se, hvad der sker i den tredje kamp, fortæller Zinedine Zidane.

Problemet for Real Madrid-ledelsen skulle dog være, at Mariano Diaz slet ikke ønsker at komme videre fra klubben. Dog skulle der ifølge føromtalte sportsavis være nok af klubber, som vil have fat i ham.

Real Madrid kan dog ende med at blive glad for at se ham blive i klubben alligevel, da holdet er blevet ramt af en skade til Marco Asensio, som givetvis kan være ude i mere end et halvt år med en knæskade.

Gareth Bale kan også være en spiller, som kan ende med at blive som følge af Asensios skade.

Se også: Båret fra banen: Real Madrid-profil alvorligt skadet

Se også: Engelsk storklub henter Real Madrid-profil

Se også: Messi og chef får straf

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere