Spillerbus under angreb: To spillere på hospitalet

Den portugisiske storklub Benfica var natten til fredag udsat for et voldsomt angreb, da ukendte gerningsmænd smed kasteskyts efter spillerbussen

Foto: TIAGO PETINGA/Ritzau Scanpix
Foto: TIAGO PETINGA/Ritzau Scanpix

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Med chancen for at stryge til tops i den portugisiske række smed mægtige Benfica point til Tondela, der ligger nummer 13, i den tætte topstrid mod rivalen FC Porto.

Et pointtab, der efterfølgende fik ukendte gerningsmænd til at smide med kasteskyts mod spillerbussen efter kampen. Det har ført til indlæggelse på hospitalet for spillerne Julian Weigl og Andrija Zivkovic.

Det skriver klubben på dens hjemmeside, ligesom den store portugisiske sportsavis A Bola beretter det samme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tyske Julian Weigl (tv.) er en af de to spillere, der er blevet indlagt på hospitalet efter angrebet på Benfica-bussen. Foto: Tiago Petinga/Ritzau Scanpix
Tyske Julian Weigl (tv.) er en af de to spillere, der er blevet indlagt på hospitalet efter angrebet på Benfica-bussen. Foto: Tiago Petinga/Ritzau Scanpix
 

Et spørgsmål om forsigtighed
Angrebet fandt sted, efter bussen var kørt ind på en stor, portugisisk motorvej, og selv om den blev eskorteret af politi, var det ikke muligt at fange gerningsmændene.

Klubben skriver i deres pressemeddelelse, at de to spillere er sendt på hospitalet af ren forsigtighed.

De tilføjer, at de garanterer deres fulde samarbejde med myndighederne i bestræbelserne på at finde gerningsmændnde.

Med det skuffende 0-0-resultat hjemme mod Tondela ligger Benfica side om side med Porto i den bedste portugisiske række, Primeira Liga, med ni runder igen.

Det var det første opgør for Benfica, siden coronavirussen fik lukket ned for rækken tilbage i starten af marts.

Mens klubben naturligvis spiller for tomme tribuner, var det enorme Estadio da Luz fyldt med tørklæder i stedet. Foto: Tiago Petinga/Ritzau Scanpix
Mens klubben naturligvis spiller for tomme tribuner, var det enorme Estadio da Luz fyldt med tørklæder i stedet. Foto: Tiago Petinga/Ritzau Scanpix
 

Se også: Vanvittigt! Rammer en mia. dollars

Se også: Medier enige: Kæmpe transfer på plads

Se også: Betaler sig fra seks måneders fængsel

2 kommentarer
Vis kommentarer