Spillere i chok - træner kollapser på bænken

Ambulancen kom ind på nationalstadionet og hentede hjemmeholdets træner med hjertestop, og så fortsatte kampen ellers...Tidligere er to af klubbens spillere døde af netop hjertestop

Den tidligere landstræner-assistent og nuværende Dinamo-træner kollapsede på bænken under storkamp. Foto: Alex Nicodim/Ritzau Scanpix
Den tidligere landstræner-assistent og nuværende Dinamo-træner kollapsede på bænken under storkamp. Foto: Alex Nicodim/Ritzau Scanpix

Den rumænske storklub Dinamo Bukarest har haft et par forfærdelige sæsoner, hvor man har været henvist til at spille med i nedrykningsspillet.

I den nye sæson er man også kommet skidt fra start - senest med 0-2-nederlaget søndag hjemme mod CS Universitatea Craiova.

Kampens resultat blev dog overskygget af en uhyggelig episode i første halvleg, hvor hjemmeholdets træner Eugen Neagoe pludselig kollapsede med hjertestop på bænken på nationalarenaen.

Ambulancen blev tilkaldt, og der blev givet førstehjælp til den 51-årige træner, mens spillere gik chokerede rundt og grædende tog sig til hovedet og udførte bedende bevægelser mod de højere magter.

Med træneren kørt på hospitalet, fortsatte kampen utroligt nok efter et kvarters ophold, og Dinamo-spillerne kunne naturligvis ikke holde fokus og kom hurtigt bagud og tabte også.

Efterfølgende melder den rumænske journalist Emanuel Rosu og flere andre medier, at det lykkedes at genoplive træneren, der atter har åbnet sine øjne og nu er under observation på Floreasca-hospitalet.

- Vi var meget tæt på en tragedie. Jeg så hjertestarteren sende bølger, og det reddede Neagoes liv, siger Dinamo-formand Florin Prunea.

- Jeg kan ikke forstå denne klubs ulykker. Jeg kan ikke tro det. Det er umuligt.

For Dinamo Bukarest er sagen nemlig ekstra følsom. Den tidligere anfører Catalin Hildan døde efter hjertestop i år 2000, mens man i 2016 mistede midtbanespilleren Patrick Ekeng, som du kan læse LIGE HER.

Eugen Neagoe har en fortid som assistent for landsholdet og tiltrådte i Dinamo Bukarest tidligere på sommeren, men fansene har de seneste uger ønsket ham fyret, så presset har været stort op til kampen, hvor han altså kollapsede.

Patrick Ekeng bæres op på en båre og køres siden på hospitalet. Men hans liv står ikke til at redde. (Foto: AP) Intl. fodbold - 9. maj. 2016 - kl. 17:23 Landsholdsspiller faldt om: Dødsårsagen er nu fundet

Patrick Ekengs død kunne måske have været undgået. (Foto: AP) Intl. fodbold - 8. maj. 2016 - kl. 08:59 Hård anklage: Ambulancefolk svigtede død fodboldspiller

Alice har været trofast fan, siden hun mødte sin afdøde mand tilbage i 1980. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her er FCK’s 77-årige superfan

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere