Stjerne afpresset for sexvideo

- Helt specifikt fortalte disse mennesker parret, at de var i besiddelse af deres videoer og indspillede samtaler

Gerningsmændene har blandt andet afpresset Ezeguiel Lavezzi og kæresten for flere tusinde kroner. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Gerningsmændene har blandt andet afpresset Ezeguiel Lavezzi og kæresten for flere tusinde kroner. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Den tidligere PSG-profil Ezequiel Lavezzi er sammen med sin kæreste, Natalia Borges, blevet afpresset for sex-videor af fremmede hackere, skriver den argentinske avis La Nacion.

Det argentinske medie skriver, at ukendte gerningsmænd har opkrævet omkring 4000 euro pr. video eller foto. Det svarer cirka til 35.000 danske kroner.

Gerningsmændene påstår, at de er i besiddelse af intime billeder og sex-videoer af parret. Hackerne truer med, at de vil gøre billeder og videoer tilgængelige for offentligheden.

Derfor har den 35-årige argentinske stjerne bedt sine advokater om at skride til handling, da parret føler sig truet. En kilde tæt på parret fortæller ifølge La Nacion, at de ubehagelige beskeder blev sendt på det sociale medie Instagram fra to unavngivne konti.

- De begyndte at skrive til parret via to konti på Instagram. Helt specifikt fortalte disse mennesker parret, at de var i besiddelse af deres videoer og indspillede samtaler. De har givet detaljer om indholdet, og derfor virker det troværdigt. Der er stadig tale om afpresning, hvis det ikke skulle vise sig at passe, siger kilden til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Natalia Borges på den røde løber. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Natalia Borges på den røde løber. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix

Var i isolation
Napoli- og PSG-profil måtte gennemleve afpresningen, efter han i den seneste tid opholdt sig på den caribiske ø St. Barts, hvor han sammen sin model-kæreste har været i coronakarantæne.

La Nacion skriver samtidig, at det argentinske politi er gået ind i sagen, hvor de angiveligt skulle være gået i gang med at lede efter gerningsmændene.

Ezequiel Lavezzi stoppede sin aktive karriere tilbage i december 2019, hvor han forlod den kinesiske klub Hebei China Fortune. Han har en lang og glorværdig karriere bag sig.

Blandt andet har den pensionerede argentiner spillet 156 kampe i Serie A, hvor han var en stor profil hos topholdet Napoli. I sommeren 2012 tog han turen videre til den franske storklub Paris Saint-Germain, inden han i 2016 drog på eventyr til Kina.

Ezeguiel Lavezzi har desuden lavet 38 mål i Serie A og 22 mål i Ligue 1, mens det også er blevet til ni mål i 39 kampe i Champions League.

Se også: Absurd! Tophold i corona-skandale

Se også: Engelsk stjerne truet med kniv og berøvet

Se også: Stjerne angrer efter forbudt sex-fest

41 kommentarer
Vis kommentarer