Stjernen går forrest: Donerer stort beløb til eftersøgning af Sala

Kylian Mbappe er den hidtil største bidragyder i en indsamling for den savnede argentiner, der lørdag aften blev hyldet med store følelser i Cardiff

Kylian Mbappe går igen forrest, når det handler om at hjælpe andre. Foto: AP
Kylian Mbappe går igen forrest, når det handler om at hjælpe andre. Foto: AP

De største stjerner viser ind i mellem også det største format, og Kylian Mbappe er et levende bevis på påstanden.

I sommer gav han hele sin VM-bonus på over tre millioner kroner til velgørenhed, og nu går han også forrest i en indsamling, der skal finansiere en fortsat eftersøgning af den savnede angriber Emiliano Sala, der formodes omkommet i et flystyrt forleden.

Den 20-årige franskmand har doneret 26.000 pund (211.000 kroner) til en indsamling via GoFundMe, som skal føre til en privat eftersøgning i den engelske kanal, hvor det lille fly menes at være styrtet ned, skriver The Sun.

Angriberen er langt fra den eneste fra fodboldmiljøet, der spytter i kassen, hvor der allerede ligger mere end 1,7 million. Det er allerede 400.000 over det satte mål.

Der var masser af tilkendegivelser lørdag aften i Cardiff, hvor Emiliano Sala i den grad spillede med. Foto: Ritzau Scanpix
Der var masser af tilkendegivelser lørdag aften i Cardiff, hvor Emiliano Sala i den grad spillede med. Foto: Ritzau Scanpix

Mbappes klubkammerat i PSG Adrien Rabiot fører forfølgerfeltet an med en donation på 180.000 kroner, mens en tidligere West Ham-stjerne skæpper til med 73.000.

I den mere beskedne men velmente afdeling har Arsenals Laurent Koscielny og Manchester Citys Ilkay Gundogan begge lagt små 15.000 kroner, mens Leicesters Demarai Gray og Fulhams Maxime Le Marchand også er med.

På kontinentet har klubchefen i Nantes, som solgte Sala til Cardiff, Vahid Halilhodzic, bidraget, og det same har Bayerns Corentin Tolisso, Napolis Kalidou Koulibaly og tvillingebrødrene Fabio og Rafael Da Silva.

Cardiff-spillere hylder Sala efter hjemmeholdets første scoring. Foto: Ritzau Scanpix
Cardiff-spillere hylder Sala efter hjemmeholdets første scoring. Foto: Ritzau Scanpix

Lørdag aften blev Sala hyldet i stor stil, da Cardiff City spillede sin første hjemmekamp efter hans forsvinden og slog Bournemouth med 2-0.

Efter Bobby Reids indledende scoring på straffespark samledes spillerne foran udskiftningsbænken og fremviste en t-shirt med Salas portræt.

Før kampstart blev han mindet med andægtig stilhed, og flere fans viste på tribunerne bannere med Salas navn og portræt, mens de to holds anførere lagde blomster i midtercirklen. Alle var tydeligvis berørte af øjeblikket, skriver Wales Online.  

Se også: Dommer med rørende hyldest til forsvunden spiller

Vahid Halilhodžić efter kampen onsdag aften. Foto: Sebastien Salom Gomis/AFP Fransk fodbold - 31. jan. 2019 - kl. 06:38 'Vi elsker dig, Emil': Legende tæt på at bryde sammen

Se også: Stjernens forsvinden rystede hele verden: Nu er der nyt om tragedien

Se også: Se billederne: Rørende hyldest til forsvunden angriber

 

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere