Stjernen ikke udtaget til VM: Nu raser hele landet

Roma-spilleren Radja Nainggolan blev ikke udtaget til VM-truppen. Det vækker vrede i Belgien, hvor næsten 37.000 mennesker på et døgn har skrevet under på, at Belgien har brug for ham til VM

Her forklarer Martinez, hvorfor Nainggolan ikke er en del af den belgiske trup. Video: AP

Den belgiske midtbanespiller Radja Nainggolan er ikke udtaget til VM.

Det står klart, efter at den belgiske landstræner Roberto Martinez mandag har udtaget en bruttotrup på 28 spillere, hvoraf Nainggolans navn ikke indgår.

En beslutning, der vækker vrede hos den belgiske befolkning, der mener, at Belgien har brug for midtbanespilleren til VM.

Mens vreden raser i Belgien, har en person besluttet sig for at lave en underskriftindsamling for at få landstræneren Roberto Martinez til at indse, at det var en tåbelig idé ikke at udtage 30-årige Nainggolan til VM i Rusland. Indsamlingen blev oprettet i går, og der er i skrivende stund næsten 37.000 underskrifter. 

På sociale medier skriver mange, at de er skuffede og uforstående overfor Roberto Martinez beslutning. Flere har også sat billeder ind på Facebook i kommentarerne på den officielle side for det belgiske landshold 'Belgian Red Devils', hvor de gør grin med landstræneren Martinez.

En vred Facebook-bruger har oven i købet indsat et billede af landstræneren, hvor der står 'fuck dig', og sådan fortsætter kommentarfeltet på siden.

Landstrænerens beslutning om at forbigå Radja Nainggolan kom tydeligvis også bag på den officielle belgiske Facebook fanside af landsholdet, som få dage forinden offentliggørelsen af VM-truppen lagde et billede ud af Nainggolan, fordi de regnede med, at han ville være udtaget.  

Skuffet Nainggolan tager konsekvensen
Radja Nainggolan havde formentlig regnet med, at han skulle bruge sommeren til VM i Rusland - men sådan kommer det ikke til at gå.

Nu har den 30-årige Roma-profil valgt at stoppe på det belgiske landshold. Beslutningen falder efter offentliggørelsen af Belgiens VM-trup.

- Min landsholdskarriere er meget modviligt nået til vejs ende. Jeg har altid gjort alt, hvad jeg kunne for at repræsentere mit land, skrev Radja Nainggolan på det sociale medie Instagram.

Han udtalte desuden til det belgiske medie HLN, at han er utrolig skuffet over landstrænerens valg om at forbigå ham til VM.

- Jeg har fået nok. Min afsked med 'The Red Devils' er nu underskrevet. Jeg vil ikke fortsætte med at kæmpe. Jeg havde allerede planlagt at stoppe, hvis de ikke lod mig spille til VM, fortæller Radja Nainggolan til HLN og fortsætter.

- Det var en barndomsdrøm at spille VM, og jeg fortjente det, men det er blevet taget fra mig, lyder det skuffet fra den 30-årige midtbanespiller.

Romas midtbanestjerne Radja Nainggolan måtte til tandlæge, efter han fik slået sin ene fortand ud i en kamp mod AC Milan i Serie A.
Romas midtbanestjerne Radja Nainggolan måtte til tandlæge, efter han fik slået sin ene fortand ud i en kamp mod AC Milan i Serie A.

Røget ud i kulden
Nainggolan spillede med i alle Belgiens kampe under EM for to år siden, men sidenhen er midtbanespilleren røget ud i kulden på landsholdet. Den belgiske landstræner forklarer, at forbigåelsen af den 30-årige Roma-spiller skyldes taktiske årsager.

- Radja Nainggolan er en topspiller, men årsagen er taktisk. I de sidste to år har teamet arbejdet på en bestemt måde. Andre spillere havde de roller, som de har igen nu, forklarer landstræner Roberto Martinez ifølge BBC og tilføjer:

- Vi ved, at Radja har en meget vigtig rolle i sin klub, og vi kan ikke give ham den rolle på vores hold, lyder det fra Martinez.

Mange mener dog, at årsagen bag Martinez beslutning skyldes, at landstræneren personligt ikke har et godt forhold til Rajda Nainggolan.

I underskriftindsamlingen mod landstræneren står der blandt andet, at Roberto Martinez fratager en hel nation en af landets bedste fodboldspillere ved sin beslutning.

'Belgien har brug for Radja til VM i Rusland! En af de bedste og vigtigste spillere på det belgiske hold! Træneren fratager en hel nation en af dets bedste spillere over nogle kontroverser mellem spilleren og træneren. Det er ikke normalt!', står der.

Midtbanespilleren har blot været med i to af de ti kvalifikationskampe, Belgien har spillet for at kvalificere sig til at komme med til VM.

På midtbanen er der i stedet blevet plads til spillere som Mousa Dembélé fra Tottenham og Leander Dendoncker fra Anderlecht. Se hele bruttotruppen her.

Den belgiske bruttotrup til VM

Målmænd: Koen Casteels, Thibaut Courtois, Simon Mignolet, Matz Sels

Forsvarsspillere: Toby Alderweireld, Dedryck Boyata, Laurent Ciman, Christian Kabasele, Vincent Kompany, Jordan Lukaku, Thomas Meunier, Thomas Vermaelen, Jan Vertonghen.

Midtbanespillere: Yannick Carrasco, Kevin de Bruyne, Mousa Dembele, Leander Dendoncker, Marouane Fellaini, Eden Hazard, Thorgan Hazard, Adnan Januzaj, Dries Mertens, Youri Tielemans, Axel Witsel.

Angribere: Michy Batshuayi, Christian Benteke, Nacer Chadli, Romelu Lukaku.

Landets endelige VM-trup skal udtages den 4. Juni og skal bestå af 23 spillere. Der skal derfor skæres fem spillere fra inden VM.

Se også: Roma lægger pres på i toppen

Se også: Champions League-skolen: Udtaler du navnene forkert?

De øvrige Brøndby-spillere tiljubler Hany Mukhtar, da han afgjorde kampen mod FCK på frispark i kampens sidste minut. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Voldsomt millionbeløb: Her er prisskiltet på Mukhtar

42 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere