Stjernen slået til blods: Vanvittige 'fans' angreb egne spillere

Sportings spillere og trænere blev tirsdag angrebet af egne 'fans' på klubbens træningsanlæg

Maskerede mænd stormer mod Sportings træningsanlæg. Video: AP/CMTV

Portugisiske fodboldfans er kendt som nogle af de mest passionerede i Europa, men tirsdag gik en flok hooligans fra Sporting Clube de Portugal langt, langt over stregen.

Ifølge avisen O Jogo stormede 'fansene' Sportings træningsanlæg, fordi de ville vise deres utilfredshed med, at deres hjerteklub for andet år i træk ikke formåede at kvalificere sig til Champions League.

De cirka 50 rasende indtrængere tiltvang sig herefter adgang til omklædningsrummene, hvor de gik til angreb på spillerne og trænerne.

Værst gik det ud over klubbens hollandske stjerneangriber Bas Dost, der fik et par grimme skader i hovedet.

O Jogo skriver videre, at cheftræner Jorge Jesus fik en skalle under tumulten, hvor også William Carvalho, Rui Patrício, Marcos Acuña, Fredy Montero, Rodrigo Battaglia og Josip Misic blev angrebet.

Det er næppe tilfældigt, at det beskæmmende angreb gik værst ud over Bas Dost. Hollænderen, der er Sporting-topscorer med 27 mål denne sæson, har nemlig officielt indgivet et transferønske, da han søger nye græsgange efter 61 kampe og 61 mål for den portugisiske hovedstadsklub.

Sporting har tirsdag aften kommenteret episoden på Facebook.

- Sporting fordømmer på det kraftigste de voldelige overfald, der fandt sted på klubbens træningsanlæg tirsdag. Vi tolererer ikke nogen voldelige handlinger mod spillere, trænere eller andre ansatte, skriver klubben.

Sporting Clube de Portugal sluttede som nummer tre i Primeira Liga - tre point efter den Champions League-givende andenplads, som Benfica tog sig af. Porto vandt mesterskabet ti point foran Sporting.

Se highlights fra kampen, der kostede Sporting CL-pladsen. Video: AP/SNTV

Hakan Şükür i bageriet. Foto: Jason Henry/The New York Times Sport og Spil Fodboldlegende og nationalhelt måtte flygte fra landet: Nu sælger han kaffe i USA

Se også: Tidligere PL-spiller dræbt i ulykke - havde lige afleveret sine børn

Michael Laudrup står foran finale i Qatar. Foto: All Over Intl. fodbold - 15. maj. 2018 - kl. 10:25 Stor Laudrup-succes: - Alt kan ske

Intl. fodbold - 14. maj. 2018 - kl. 07:51 Kæmpe ballade under pokalfinale: Politiet brugte tåregas mod fans

1 af 2 Her ses skaderne på Bas Dost. Foto: Privatfoto
2 af 2 Bas Dost har været flyvende for Sporting. Nu vil han væk, og det blev for meget for klubbens fans. Arkivfoto: All Over Press
13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere