Stjernens skrækdebut: Eks-FCK'er sender Tevez ud af CL

Den danske midtbanespiller Thomas Kristensen slog sammen med sit australske mandskab Brisbane Roar Carlos Tevez og Shanghai Shenhua FC ud af Champions League

En glad Tevez ved præsentationen, men nu har Thomas Kristensen og Brisbane Roar sendt argentinerens klub Shanghai Shenhua FC ud af Champions League. Foto: AP
En glad Tevez ved præsentationen, men nu har Thomas Kristensen og Brisbane Roar sendt argentinerens klub Shanghai Shenhua FC ud af Champions League. Foto: AP

Den argentinske angriber Carlos Tevez fik onsdag debut for sin kinesiske klub Shanghai Shenhua FC, men den tidligere Manchester United- og Manchester City-angriber fik ingenlunde en debut, der er værd at huske tilbage på.

På hjemmebanen i Shanghai var klubben oppe mod tidligere FCK'er Thomas Kristensen og australske Brisbane Roar, og Carlos Tevez måtte sammen med angrebsmakker Obafemi Martins og resten af mandskabet gå fra banen uden mål og et nederlag på 0-2.

Nederlaget var en katastrofe, for det kom i playoffrunden om at komme med i gruppespillet i Champions League, og da det afgøres over én kamp, hvem der skal med i gruppespillet, er Tevez og Shanghai Shenhua FC således færdig i årets turnering.

Til gengæld kan Thomas Kristensen og Brisbane Roar juble over at være med i gruppespillet i turneringen. Danskeren var med fra start på midtbanen i sejren på 2-0.

Tirsdag var det Shanghai SIPG, der har danske Mads Davidsen som træner, i aktion, da holdet vandt med 3-0 over thailandske Sukhothai. Også her var der debut til en sydamerikaner, i det den brasilianske midtbanespiller Oscar, der skiftede fra Chelsea, gjorde sit indtog i kinesisk fodbold. Midtbanespilleren scorede til 1-0 og fik således en noget bedre debut end Carlos Tevez gjorde.

Se også: Du milde kineser! De blev januars ti dyreste

Se også: Pengene lokker: Endnu en brasser-stjerne tager til Kina

Kineserne tager fodbolden alvorligt, men det kniber med resultaterne. Billedet er fra det forsmædelige nederlag til Syrien i VM-kvalifikationen. Foto: AP Sport og Spil Har allerede købt 18 europæiske klubber: Kina vil overtage fodbold-verdenen i voldsomt angreb

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere