Stjernens vilde Kina-aftale: Klubben skal købe seks millioner flasker vin

Det kommer til at vælte ind med penge, når Andres Iniesta skifter til kinesisk fodbold. Det gælder også spillerens vinfirma

Det lakker mod enden for Andres Iniestas tid i Barcelona, men samtidig åbner der sig en ny periode i spanierens karriere, som kan ende med at blive særdeles fordelagtig, når det kommer til det økonomiske aspekt.

Efter denne sæson skifter Iniesta sandsynligvis til den kinesiske klub Chongquing Dangdai Lifan, hvor han kan se frem til en løn på svimlende 200 millioner kroner om året i de tre sæsoner, han nok skriver under på.

Det skriver den spanske avis El Mundo.

Spansk fodbold Forlader Barcelona med tårer i øjnene: Det er slut

Chongquings ejer er Jiang Lizhang, der også ejer Granada og Parma, ligesom han har aktier i NBA-holdet Minnesota Timberwolves, og det skulle være ham, der står bag tilbuddet til Iniesta, som vil gøre ham til en af de bedstbetalte spillere i verden - kun overgået af Messi og Neymar.

Derudover har Iniesta angiveligt fået en ekstra aftale med i kontrakten. Den handler om, at den kinesiske klub har forpligtet sig til at købe ikke mindre end seks millioner flasker vin fra spillerens vinfirma, Bodegas Iniesta.

Her er prisen godt 45 kroner for en flaske, som vil sende 270 millioner kroner ind på firmaets konto. Desuden får han åbnet døren ind til det kinesiske marked. Endelig er der pengene for billedrettigheder, som man endnu ikke har tal på.

Iniesta har spillet i FC Barcelona siden, han var 12 år gammel, og nu som snart 34-årig er tiden kommet til at prøve noget nyt.

Emre Mor har igen problemer med disciplinen i Celta. Foto: Ritzau/Scanpix Spansk fodbold Tidligere Superliga-stjerneskud i problemer: Smidt ind fra træning - igen!

Gianni Infantino synes godt om idéen om et mini-VM. Foto: AP Intl. fodbold FIFA vil indføre mini-VM hvert andet år

Graeme Murty græmmer sig. Nu er han færdig som Rangers-manager efter nogle store nederlag til Celtic. Foto: All Over Press Skotland Pinligt nederlag koster: Traditionsklub sparker træneren

22 kommentarer
Vis kommentarer