Stjernetræner efter flirt: - Jeg ringer til Zlatan

Zlatan Ibrahimovic og Carlo Ancelotti genoptager måske samarbejdet efter nytår

Nok er Zlatan blevet 38 år, men mål kan stadig score. Her sætter han nummer 500 i karrieren ind - og hvilket et! Video: AP/SNTV

Zlatan Ibrahimovic er på vej mod kontraktudløb med sin amerikanske klub, Los Angeles Galaxy.

Den 38-årige svenske legende har udtalt, at søndagens MLS-kamp mod Minnesota United kan blive hans sidste, men for nylig åbnede Zlatan også døren på klem til Europa igen. Mere specifikt er det den italienske Serie A-klub Napoli, der lokker.

- Efter jeg har set dokumentaren om Maradona, så får jeg næsten lyst til at prøve Napoli. Måske gengive det, som Diego (Maradona, red) gjorde. Med mig skulle San Paolo (Napolis hjemmebane, red.) altid være udsolgt, og Carlo Ancelotti er en fantastisk træner. Men den endelige beslutning kommer til at bero på flere aspekter, har svenskeren udtalt til Gazzetta dello Sport.

Måske kan Carlo Ancelotti se frem til et styks gratis, svensk legende efter nytår. Foto: Ciro De Luca/Ritzau Scanpix
Måske kan Carlo Ancelotti se frem til et styks gratis, svensk legende efter nytår. Foto: Ciro De Luca/Ritzau Scanpix
 

Napoli vandt lørdag 2-0 over Verona i Serie A, og efter kampen blev Carlo Ancelotti spurgt til 'Ibras' udtalelser.

Cheftræneren gengældte kærligheden.

- Jeg ringer til Zlatan i aften og siger, vi venter på ham, sagde den rutinerede cheftræner med et glimt i øjet ifølge bl.a. Football Italia.

- Jeg følger Ibras fremfærd i MLS med stor entusiasme. Jeg ved, han har lavet 30 mål i 29 kampe denne sæson. Søndag, når jeg har talt med ham, skal jeg nok melde ud, hvordan samtalen gik, lød det fra Ancelotti, der tidligere har trænet den svenske angriber i Paris Saint-Germain.

Zlatan Ibrahimovic kontrakt med Galaxy udløber til nytår.

Se også: Eventyr ender i fuser: Rooney færdig

Se også: Juventus og Ronaldo sænker danskerklub

Se også: - I får et lorteliv

19 kommentarer
Vis kommentarer