Stod bag fodbold-revolution: Nu er det slut for legenden

Marco van Basten var en af hovedkræfterne bag videodommere i international fodbold. Nu forlader han FIFA

Marco van Basten har som udviklingsdirektør i FIFA blandt andet været med til at udvikle VAR-systemet, som blev brugt ved VM i Frankrig denne sommer. Foto: Dmitri Lovetsky
Marco van Basten har som udviklingsdirektør i FIFA blandt andet været med til at udvikle VAR-systemet, som blev brugt ved VM i Frankrig denne sommer. Foto: Dmitri Lovetsky

Den tidligere fodboldstjerne Marco van Basten stopper som udviklingsdirektør i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) ved udgangen af oktober.

Det oplyser FIFA til flere internationale nyhedsbureauer.

Hollænderen har haft jobbet siden 2016 og har i den tid arbejdet med forslag, der skulle modernisere fodbolden.

Det har udmøntet sig i flere radikale forslag. Blandt andet foreslog van Basten at fjerne offsidereglen, lige som han også legede med tanken om at erstatte de to halvlege med fire perioder.

De forslag blev dog aldrig gennemført, ligesom idéerne om indspark i stedet for indkast og tidsbegrænsede udvisninger heller ikke vandt gehør.

Til gengæld var Marco van Basten involveret i arbejdet med at introducere videodommere i international fodbold.

Det såkaldte VAR (Video Assistant Referee) er efter en prøveperiode nu blevet en fast del af flere fodboldligaer, ligesom det blev anvendt under sommerens VM.

Ifølge FIFA skyldes van Bastens afsked med jobbet, at han ønsker at tilbringe mere tid med familien i Amsterdam.

Blandt fodboldfans huskes den nu 53-årige hollænder især for sin tid som målfarlig angriber i Ajax, Milan og på det hollandske landshold.

Han blev topscorer ved EM i 1988, hvor han med fem mål var med til at gøre Holland til europamester.

Siden blev han tre gange kåret som Europas bedste fodboldspiller, inden han på grund af en skade måtte indstille sin karriere i 1993.

Se også: Tysk storklub jagter dansk PL-stjerne: Her er hans klare besked

Se også: Tidligere AaB-angriber ramt af livstruende sygdom

Se også: Smed tøjet og vandt alt - nu stopper superstjernen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen