Den russiske fodboldklub Spartak Moskva anklages nok engang for racisme, efter klubben har udsendt et meget mærkværdigt tweet lørdag.
Spartak Moskvas officielle Twitter-konto postede en video, der viser tre af klubbens mørke spillere, Luiz Adriano, Pedro Rocha og Fernando strække ud efter en træningssession i den bagende sol i De Forenede Arabiske Emirater.
Til videoen hørte følgende tekst:
- Se hvordan chokolade smelter i solen.
Sætningen blev efterfulgt en række smiley'er samt solskins- og chokoladebars-emojier.
Siden blev det besynderlige tweet slettet igen, men der var først efter, en lang række brugere på Twitter harcelerede mod Spartak Moskva og beskyldte klubben for racisme.
Den russiske storklub har ikke meldt noget officielt ud om det uheldige tweet, men fredag skrev Spartak på Twitter, at spilleren Georgi Dzhikiya ville overtage klubbens Twitter-profil lørdag.
Det er uklart, om Georgi Dzhikiya står bag det omtalte tweet.
Anti-racismeorganisationen 'Kick It Out' har fordømt Spartaks ageren på Twitter:
- Dette opslag på sociale medier fra Spartak Moskvas officielle konto fortætter blot fremhævelsen af fordommene mod sorte folk i Rusland. Det er en påmindelse om, at der i fodbold fortsat er et stort stykke arbejde at gøre for at udrydde racisme fra sporten, skriver organisationen ifølge Daily Mail.
Langt fra første gang
Det er langt fra første gang, Spartak Moskva anklages for racisme.
Senest sendte Liverpool en klage til UEFA klubbens U-spiller Rhian Brewster følte sig forulempet af en af Spartakts U19-spillere under en UEFA Youth League-kamp i december.
Også klubbens fans har optrådt skæmmende ved flere lejligheder. To gange inden for de seneste tre år er Spartak blevet straffet for fan-racisme.
Lysende Liverpool-talent angriber UEFA: 'Fuck systemet, ingen gør noget'
Blev kureret for kræft - nu er danskerklubbens træner fyret
Smed seks stjerner ud og skuffede: Jeg var 100 procent sikker