Storvask i januar: Storklub vil af med 24 spillere

Anderlecht vil angiveligt af med hele 24 spillere for at redde klubbens pressede økonomi. Set med danske briller er det værd at notere tre af navnene

Foto: Francois Walschaerts/Ritzau Scanpix
Foto: Francois Walschaerts/Ritzau Scanpix

Når man har hårdt brug for penge, må man om nødvendigt sælge ud af sine ejendele.

I Anderlecht består klubbens ejendele primært af fodboldspillere, og hele 24 af slagsen kan være på vej væk, skriver Het Laatste Nieuws.

Anderlecht er tynget af en stor gæld, og tallene på bundlinjen i den belgiske storklub er blodrøde, og derfor skal der ryddes op i truppen, hvor to dusin spillere altså meldes at stå på affyringsrampen.

Blandt de 24 spillere, Anderlecht gerne vil af med, er blandt andre Bubacarr Sanneh, som klubben betalte FC Midtjylland hele 60 millioner kroner for i sommeren 2018. Midtstopperen fra Gambia er i øjeblikket udlejet til tyrkiske Göztepe, men spiller aldrig og har altså oplevet noget af en nedtur, siden han var en markant profil i Superligaen.

Ifølge Het Laatste Nieuws er Anderlecht også klar til at afskibe svenskeren Isaac Kiese Thelin, der i sommer var meget tæt på at skifte til FC København. Angriberen har ikke spillet mange minutter i denne sæson på Vincent Kompanys Anderlecht-mandskab, og det er uvist, om interessen fra FC København stadig er til stede.

Endelig står også Mohammed Dauda på listen. Angriberen er i denne sæson udlejet til Esbjerg fB og har altså ingen fremtid i Anderlecht, skulle han vende tilbage til Belgien. Dauda har scoret to mål for Esbjerg fB i Superligaen.

Anderlecht er en meget skuffende nummer ni i den belgiske liga.

Se også: VM-helten overlevede kræft: Lever af søbemad resten af livet

Christian Eriksen kan være på vej til Inter i den italienske Serie A. Foto: LINDSEY PARNABY/Ritzau Scanpix Premier League - 1. jan. 2020 - kl. 20:15 Transferguru: Storklub i kontakt med Eriksen

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere