Annonce:
Annonce:

Svensk hold måtte nødlande i København

IFK Göteborg fik en rodet optakt til deres træningslejr. På vej mod Alicante måtte holdets fly nødlande i København, fordi piloten var bange for, at fodboldene ville eksplodere i luften

FCK's Rasmus Falk i duel, da IFK Göteborg og københavnerne tørnede sammen i efteråret 2020. Foto: Björn Larsson Rosvall/Ritzau Scanpix
FCK's Rasmus Falk i duel, da IFK Göteborg og københavnerne tørnede sammen i efteråret 2020. Foto: Björn Larsson Rosvall/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Torsdag morgen tog Allsvenskan-mandskabet IFK Göteborg afsted på træningslejr fra Sverige til Spanien, men det blev med et ekstra, ufrivilligt stop på ruten.

Det pakkede fly måtte nemlig nødlande i København, og årsagen var lettere bizar.

Piloten var ganske enkelt bange for, at holdets medbragte fodbolde ville eksplodere i højderne.

- Det er virkelig en usædvanlig situation. Det har med fodboldholdets fodbolde at gøre. Vi skal lande i København, vi beklager forsinkelsen, sagde piloten over højttalerne ifølge Göteborg Posten.

Norske Anders Trondsen, en af Göteborgs nye profiler og landsholdsspiller, var faldet i søvn undervejs, så han oplevede ikke virakken, mens den stod på.

Til gengæld fik han sig et lille chok, da han atter slog øjnene op.

Annonce:

- Jeg har aldrig været involveret i noget lignende. Jeg var lidt lamslået, da jeg vågnede i København. Der var nogle spillere, der var usikre på, hvorfor vi var der, men de fleste tog det med et smil, fortalte Trondsen til TV 2 Norge.

Efter et 45 minutters ophold i Københavns Lufthavn kunne holdet drage videre mod Alicante, men problemerne stoppede ikke her.

Det var generelt en lang rejsedag for IFK Göteborg, for da spillere og stab skulle fra lufthavnen og ud mod hotellet, punkterede det ene dæk på bussen, og derfor blev det til endnu et stop på vejen.

Flere af de nordiske hold er i øjeblikket på træningslejr under varmere himmelstrøg.

Både FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF er eksempelvis i Portugal, hvor Ekstra Bladet også er til stede.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets nye Superliga-podcast om alt det, der foregår udenfor kridtstregerne. Du kan høre den herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: