Svensk stjerne midtpunkt i pinlig bommert: - Det er sørgeligt

Da svensk betting-firma skulle vise, hvem de ser som den mest oplagte vinder af topscorer-prisen i den svenske kvinde-liga, Damallsvenskan, kunne de ikke huske navnet på favoritten

Var det Sara eller Stina? Betting-firma glemte fornavnet på sveriges top-scorer favorit. Foto: Thierry Breton/Ritzau Scanpix
Var det Sara eller Stina? Betting-firma glemte fornavnet på sveriges top-scorer favorit. Foto: Thierry Breton/Ritzau Scanpix

Hun er 23 år og vendte i januar tilbage til svensk fodbold efter at have tilbragt tre succesfulde sæsoner i franske Montpellier.

Her skal hun fremover repræsentere de dobbelte mestre Linkópings FC, som indleder deres titel-forsvar onsdag aften, og hun regnes for en af favoritterne i kapløbet om topscorer-prisen i Damallsvenskan.

Stina Blackstenius er en af de store i svensk kvindefodbold.

Men den unge svensker måtte torsdag sande, at der er hulens til forskel på stjerne-status hos henholdsvis kvindelige og mandlige fodboldspillere, skriver svenske Aftonbladet.

Til et arrangement forud for sæson-premieren skulle et stort svensk betting-firma afsløre en liste med de navne, som ifølge dem er favoritter til at vinde topscorer-prisen i år.

Stina Blackstenius lå nummer ét på listen, men en ret så graverende fejl havde sneget sig ind i præsentationen.

Med store bogstaver blev hun nemlig præsenteret som Sara, og ikke Stina, Blackstenius.

Aftonbladet  har torsdag stor fokus på historien, og det med afsæt i hovedpersonens egen reaktion, der ikke efterlod megen tvivl om hendes holdning til fejltagelsen.

Hun spekulerer således på, hvor godt arrangørerne overhovedet kender de kvindelige svenske spillere.

- Det er sørgeligt, at de ikke har styr på navnet. Det er overhovedet ikke sjovt, siger Stina Blackstenius.

- Jeg tror ikke, at det ville ske for herrene. Dem har de helt styr på. Det her var endda på skrift, man havde god mulighed for at rette det, sagde angriberen til Sport Bladet efter arrangementet.

Se også: Flov Nadim efter dansk ydmygelse: - Røvringe

Se også: Stor milepæl: Dansker matchvinder i rekordkamp

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere