Tidligere AGF-anfører ophæver i Tyrkiet og tager til Norge

Pierre Kanstrup stopper i tyrkiske Erzurumspor med øjeblikkelig virkning og rejser til Vålerenga i Norge

Pierre Kanstrup skifter Tyrkiet ud med Norge. Foto: Hening Bagger.
Pierre Kanstrup skifter Tyrkiet ud med Norge. Foto: Hening Bagger.

Forsvarsspilleren Pierre Kanstrup fortsætter fodboldkarrieren i Vålerenga i den bedste norske række.

Det oplyser den norske klub mandag på sin hjemmeside.

Den 30-årige midtstopper har fået ophævet sin kontrakt i tyrkiske Erzurumspor, der rykkede ud af den bedste række i sidste sæson. Det blev derfor blot til et godt et halvt år i Tyrkiet.

Da muligheden for at komme til Norge opstod, var Kanstrup ikke i tvivl.

- Vålerenga er en stor klub i Norge, og jeg ved, at de har de bedste supportere i hele Norge. Det glæder jeg mig til at opleve.

- Nu har jeg set stadion, mødt mange mennesker og glæder mig til at komme i gang, siger Kanstrup til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pierre Kanstrup har tidligere tørnet ud for blandt andet AGF og SønderjyskE. Foto: Claus Fisker.
Pierre Kanstrup har tidligere tørnet ud for blandt andet AGF og SønderjyskE. Foto: Claus Fisker.

Forsvarsspilleren har tidligere spillet i AGF og Sønderjyske og var anfører begge steder. Derudover har han tidligere i karrieren repræsenteret Brøndby.

I Vålerenga har sportschef Jørgen Ingebrigtsen hentet Pierre Kanstrup ind for at dække et hul i midterforsvaret, efter at Jonatan Tollås er blevet ramt af en skade.

- Med flere års erfaring fra den danske Superliga som anfører forventer vi også at få en spiller ind, som kan tage et ansvar i gruppen og være med til at hjælpe os mod vores mål i efteråret, siger Ingebrigtsen.

Kontrakten med Vålerenga gælder sæsonen ud.

Pierre Kanstrups nye klub er placeret på en sjetteplads i den norske Eliteserie efter 16 spillerunder.

Se også: Spøger i Real: - Min fremtid er et stort spørgsmål

Se også: Stærke scener: - Skrid med dig, Neymar

Se også: Sår tvivl om Brøndby-garanti: Jeg er sgu' bekymret

Det iskolde sekund, hvor bolden får et dybt Wind-stød i Beograd. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Wind-stille i orkanens øje: Ydmyg skarpskytte

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere