Tidligere Brøndby-profil fyret som træner

Marcus Lantz er fyret som træner for den svenske klub Örgryte

Den 41-årige Marcus Lantz, er blevet smidt på porten i den svenske klub Örgryte efter en tid med en række svage resultater.

Brøndbys tidligere midtbanekriger ærgrer sig over, at klubben har valgt at skilde sig af med ham.

- Det er klart, at jeg er skuffet, men jeg ønsker klubben alt det bedste, siger han til den svenske avis, Göteborgs Tidende.

Nederlaget i den svenske pokalturnering tilTvååker, som spiller i den svenske fjerde division, var dråben, som fik bægeret til at flyde over.

- Vi havde en stille og rolig samtale med Marcus (Lantz), og begge parter var enige om, at samarbejdet var kørt fast. Vi havde svært ved at se, hvordan vi skal kunne fortsætte samarbejdet, når vi kigger på situationen. Det er bedre og mere ærligt at afbryde samarbejdet nu. Det er en samlet beslutning fra bestyrelsen, siger formand Joacim Nordh til klubbens hjemmeside.

Efter en stærk start på forårssæsonen har klubben mistet terræn i den næstbedste svenske række, Superettan, og de seneste resultater har resulteret i et at holdet er røget længere ned i tabellen. Örgryte har vundet en af deres seneste otte kampe, og nederlaget til Tvååker var et slag i maven.

I dag kom det så frem, at Marcus Lantz måtte gå af som cheftræner for Örgryte.

- Bestyrelsen har ment, at presset udefra blev for stort, og derfor er jeg nødt til at gå af. Jeg fik beskeden på et møde i morges.

Selvom fyringen kommer efter en periode med dårlige resultater, så er Marcus Lantz tilfreds med sit arbejde i klubben.

- Det her er mit første trænerjob, og jeg har ført klubben fra tredje division til Superettan, og lige nu ligger vi midt i tabellen. Det er klart, at det er en skuffelse, når man bliver fyret, men samtidig kan jeg også væe stolt over det, jeg har gjort. Jeg synes endda, at jeg kan gå herfra med oprejst pande, siger Lantz.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Spillerne har bakket træneren op, hvilket han har fået bekræftet, og det betyder meget for ham.

- Det gør mig stolt. Jeg har altid haft deres støtte. Der er sikkert nogen, som ikke var glade for mig, men sådan vil det altid være, siger Lantz og uddyber om bestyrelsens beslutning.

- Bestyrelsen er udpeget til at træffe beslutninger, og de har besluttet, at jeg skal væk. Det accepteret jeg. Jeg vil gerne takke alle spillerne, lederne og hele foreningen for denne gang, der er ingen hårde følelser.

- Jeg ønsker alle i OIS held og lykke i fremtiden, og jeg håber, de tager skridtet op i den nærmeste fremtid, siger Marcus Lantz.

Selvom Lantz på sigt gerne vil være træner igen, så skal han lige have tid til at bearbejde fyringen, inden han begiver sig ud i et nyt projekt.

- Først og fremmest skal jeg lige lande. Så vil jeg opsummere mine næsten fem år i Öis, se på hvad vi har gjort godt, og hvad der ikke har været godt. Jeg elsker fodbold og har arbejdet med det igennem hele mit liv.

- Jeg skal samle kræfter, og så vil jeg fortsætte med at arbejde med fodbold. Jeg vil ikke hoppe på noget direkte, men måske i begyndelsen af ​​2018, siger han og udduber om den nærmeste fremtid:

- Indtil da vil jeg undersøge mig selv, rejse meget, besøge klubber og se hvordan de virker, så jeg kan blive endnu bedre.

I løbet af sæsonen har klubbens fans krævet Lantz's afgang og vist bannere med deres utilfredshed, noget som Marcus Lantz har sin egen teori om.

Det handler ikke om resultaterne, det handler mere om, at jeg er fra Skåne, men jeg er stolt af det. Jeg kan kun grine over det og at det generede dem. De tænker, ​'nu vil det barn snart give op' men det gør han ikke, sagde han i et tidligere interview med Göteborg Posten.

Marcus Lantz tog over som træner for OIS i 2013, hvor Hasse Prytz blev fyret. I 2015 tog han klubben tilbage til superetten, og skrev sidste år under på en ny treårig kontrakt gældende frem til 2019.

41-årige Lantz har en lang spilletid karriere bag sig og var Brøndby fra 2005 og frem til 2007. Derudover har han også været i Hansa Rostock, Helsingborgs IF og Landskrona Bois.

Steinlein om EL-exit: Man er pisse træt af det lige nu

Landstræner om brat stop: Det var en nem beslutning

Tidligere dansk landsholdsspiller var tæt på overraskende Serie A-skifte

Fokus på fodboldvold: Så vildt går det for sig