Tidligere City-stjerne: De er ligeglade med racisme

Yaya Toure mener, at spillerne burde have forladt Bulgarien-England-kampen, der mandag er under lup i UEFA

Toure er ikke tilfreds med FIFA's håndtering af racisme. Foto: Genya Savilov / Ritzau Scanpix.
Toure er ikke tilfreds med FIFA's håndtering af racisme. Foto: Genya Savilov / Ritzau Scanpix.

FIFA gør ikke nok for at bekæmpe racisme.

Det mener den tidligere Barcelona og Manchester City-profil Yaya Toure, efter at der tidligere på måneden blev råbt racistiske tilråb mod engelske spillere i EM-kvalifikationskampen mellem Bulgarien og England.

- Folk i FIFA er ligeglade, for vi har snakket om det, men det fortsætter stadig. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke er bekymret. Jeg er bekymret, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

36-årige Toure, der tidligere har spillet på landsholdet for Elfenbenskysten og nu spiller i den kinesiske klub Qingdao Huanghai, kritiserer også de engelske spillere for ikke at gøre alvor af truslerne om at forlade banen, hvis de blev udsat for racisme.

- Det er en skam. Hvorfor spiller de for England? De snakker og snakker, men hvad sker der? Ingenting.

- De er nødt til at tage det seriøst. Spillerne er nødt til at lave nogle alvorlige træk, ellers vil det fortsætte, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Toure har tidligere tørnet ud for Manchester City, hvor han i var en stor profil. Foto: AP.
Toure har tidligere tørnet ud for Manchester City, hvor han i var en stor profil. Foto: AP.

UEFA vil mandag fælde dom i sagen om EM-kvalifikationskampen mellem Bulgarien og England, som englænderne vandt 6-0.

To gange blev kampen afbrudt på grund af racistiske tilråb rettet mod de engelske spillere.

I forvejen var flere afsnit på stadion lukket for tilskuere, fordi der tidligere har været problemer i forbindelse med Bulgariens hjemmekampe.

Skandalekampen har skabt efterdønninger. Præsidenten for Bulgariens Fodboldforbund, Borislav Mihailov, er trådt tilbage på direkte opfordring fra landets præsident.

Landstræneren for Bulgariens fodboldlandshold, Krasimir Balakov, har sagt sit job op.

Seks tilskuere er blevet anholdt på baggrund af overvågningsbilleder fra stadion, hvor der ifølge anklagen både blev heilet og udsendt abelyde.

Se også: Lang karantæne venter: Ribery angriber dommer efter slutfløjt

Lars Olsen skifter jobbet på Færøerne ud med et i Esbjerg. Foto: ELOY ALONSO/Ritzau Scanpix Superligaen - 28. okt. 2019 - kl. 08:36 Lars Olsen er ny cheftræner for Esbjerg

Det er ikke så sjovt at være Christian Eriksen i øjeblikket. Foto: PAUL CHILDS/Ritzau Scanpix Premier League - 28. okt. 2019 - kl. 08:29 Uenige om uinteresseret Eriksen: - Køb ham ikke

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Den store midtvejsstatus: Sådan står FC Midtjylland

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere