Tidligere PL-spiller dræbt i ulykke - havde lige afleveret sine børn

Den tidligere Aston Villa-back Jlloyd Samuel blev tirsdag morgen dræbt i en bilulykke, efter han havde afleveret sine børn i skole

Jlloyd Samuel (th.) ses her i kamp for Bolton mod Manchester Uniteds Darren Fletcher i 2010. Arkivfoto: All Over Press
Jlloyd Samuel (th.) ses her i kamp for Bolton mod Manchester Uniteds Darren Fletcher i 2010. Arkivfoto: All Over Press

Den tidligere Premier League-spiller og landsholdsspiller for Trinidad og Tobago Jlloyd Samuel er tirsdag formiddag blevet dræbt i en bilulykke.

Det oplyser fodboldforbundet i Trinidad og Tobago ifølge den britiske avis The Independent.

Forbundet skriver i en meddelelse, at fodboldspillerens Range Rover blev ramt af en modkørende lastbil, efter han havde afleveret sine børn i skole nær hjemmet i Warrington, England.

- Vi har modtaget frygtelige nyheder om, at Jlloyd Samuel omkom i en ulykke tirsdag morgen i England. Fodboldforbundet i Trinidad og Tobago samt hans tidligere holdkammerater på landsholdet vil gerne udvise de dybeste kondolencer til Jlloyds familiemedlemmer både i Storbritannien og her i Trinidad og Tobago, står det i meddelelsen.

Jlloyd Samuel er nok bedst kendt fra sine ni år i Aston Villa, hvor han nåede at spille 169 Premier League-kampe for Birmingham-klubben. Primært på venstre back-positionen. Samuel har også spillet i bl.a. Bolton Wanderers og Cardiff City.

Aston Villa, der tirsdag aften møder Middlesbrough i Championship-play-off-semifinalen, udtrykker sin sorg på Twitter:

- Vi er dybt ulykkelige over at høre nyheden om vores tidligere spiller Jlloyd Samuels død i en alder af bare 37 år i en bil ulykke. Vores spillere vil i aften bære sorte armbind som et tegn på respekt. Vores tanker er hos hans venner og familie i denne vanskelige tid, skriver Aston Villa på Twitter.

Jlloyd Samuel repræsenterede Englands landshold på ungdomsniveau, men som senior valgte Jlloyd Samuel at tørne ud for Trinidad og Tobago, hvor han blev født. I alt blev det til to landskampe.

Jlloyd Samuel blev altså blot 37 år.

Fotocollage: Ritzau Foto Sport og Spil Han var verdens bedste dommer: Var lænket til en kørestol

Intl. fodbold - 14. maj. 2018 - kl. 07:51 Kæmpe ballade under pokalfinale: Politiet brugte tåregas mod fans

Se også: Skandaløse scener: Børn chokerede med hagekors og nazi-hilsner

Se også: Sir Alex ramt af hjerneblødning: Nu bryder familien tavsheden

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere