Tidligere Superliga-profil på plads i Malmö

Efter fem måneder uden kampe forlader Anders Christiansen italienske Chievo og flytter til Malmö FF

'AC' skifter fra Serie A til svensk fodbold. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL)
'AC' skifter fra Serie A til svensk fodbold. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL)

Den danske fodboldspiller Anders Christiansen fortsætter karrieren i Malmö FF, hvor landsmanden Allan Kuhn netop er tiltrådt som cheftræner.

Anders Christiansen har fået en kontrakt gældende for tre år, oplyser Malmö FF på en pressekonference.

Christiansen afslutter dermed 12 måneders mislykket ophold i den italienske Serie A-klub Chievo, hvor han kun blev noteret for fem kampe.

- Jeg ved, at det er en stor og meget vindende klub, og det tiltrækker mig meget. Jeg kender ikke klubben ud og ind, men jeg ved, den har haft gode resultater i de senere år og har et flot stadion, siger Anders Christiansen.

Han var på banen i Serie A fire gange sidste forår, men han har ikke spillet kampe siden august, hvor han var med i et cupnederlag til Salernitana.

I stedet slutter den tidligere FC Nordsjælland-profil sig til en Malmö-trup, der i den kommende sæson skal forsøge at revanche sidste års lidt skuffende femteplads.

Han er noteret for tre A-landskampe for Danmark. Han var senest med i 0-2-nederlaget til Frankrig i marts sidste år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time