Efter lørdagens 2-0 sejr over Michael Laudrups Swansea satte David Moyes søndag kursen mod støvlelandet.
Manchester United-manageren var på plads til opgøret mellem Cagliari og Juventus. men der var ikke bare tale om en hyggelig udflugt for den pressede manager.
Han rejste til Italien for at se nærmere på Paul Pogba og Arturo Vidal, to Juventus-spillere, som står højt på ønskelisten hos de engelske mestre.
Efter Juventus 4-1 sejr over Cagliari førte Moyes samtaler med Juventus' bestyrelsesformand, Beppe Moratta. Det er drømmen at hente begge spillere til Old Trafford, men bliver det kun en af dem, vil det helt sikkert også
være tilfredsstillende for Moyes.
Paul Pogba og Arturo Vidal (Juventus)
Interesseret klub: Manchester United
Det er lidt paradoksalt, når det handler om Paul Pogba. Han var hos Manchester United fra 2009 til 2012, hvor han kun fik tre kampe under daværende manager Sir Alex Ferguson. Siden mistede han tålmodigheden og skiftede til Juventus, hvor han i løbet af halvandet år har fået et internationalt gennembrud i en alder af 20 år. De fornemme bedrifter for Juventus udløste i december kåringen som Golden Boy, en titel til den bedste unge spiller under 22 år i Europa.
26-årige Arturo Vidal, der både kan spille centralt og på kanten, har først kontraktudløb i Juventus om tre år. Det betyder, at de italienske mestre i sandhed kan skrue prisen i vejret for den lille, temperamentsfulde chilener.
Her er Europas 11 bedste fodboldspillere i 2013
Fabio Quagliarella (Juventus)
Interesseresserede klubber: Lazio og et skifte til Premier League
Den italienske avis II Messaggero skriver, at er parat til at betale seks millioner euro (45 mio. kr.) for Juventus-reserven Fabio Quagliarella. Sidste sommer var Norwich fra Premier League ude efter angriberen, der længe har været sat i forbindelse med et skifte til den engelske Premier League.
Anderson (Manchester United)
Interesseret klub: Fiorentina
Manchester Uniteds midtbanespiller får ikke meget spilletid hos de engelske mestre. Sky Italia skriver, at aftalen er på plads mellem Manchester United og Fiorentina. Der bliver angiveligt tale om en låneaftale for resten af sæsonen. Siden får Fiorentina option på at købe brasilianeren for 6,5 mio. euro (48,7 mio. kr.). Aftalen kan være på plads i løbet af de næste 48 timer.
Er Uniteds blodbad i gang?
Luuk de Jong (Borussia Mönchengladbach)
Interesserede klubber: Stoke og Newcastle
Alan Pardew, Newcastles manager, har bebudet, han vil handle i dette vindue. Det kan meget vel blive offensiven han vil styrke sit mandskab. Den lokale avis i Nwecastle Cronicle nævner hollænderen som en af de varmeste navne. Den 23-årige angriber har ikke haft et stort efterår i Gladbach. Han er kun blevet brugt som indskiftningsspiller og har endnu ikke scoret i denne sæson. Mark Hughes er også på jagt efter en angriber og er også sat i forbindelse med de Jong.
Xavi (Barcelona)
Interesserede klubber: Manchester City og New York Red Bulls
Den tidligere Barcelona-spiller Thierry Henry forsøger at lokke midtbanegeniet Xavi til et skifte til New York Red Bulls. Men også Manchester City viser interesse for den velfunderede midtbanespiller. Han er i tvivl om
sin fremtid. Han kan også ende med at afslutte sin karriere i Barcelona, hvor han har spillet hele sit liv.