Tøffe: Stærkt valg, Bendtner!

Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting, roser Nicklas Bendtner for sit chokskifte til norske Rosenborg - og mener at det er et bedre valg end FC København, fordi han flyver under radaren

Sent mandag aften offentliggjorde Rosenborg højest overraskende, at man har købt Nicklas Bendtner fri i Nottingham Forest og udstyret danskeren med en treårig aftale.

Og mens flere fodboldfans på de sociale medier allerede er i færd med at tale norske fodbold ned og råbe deroute, så vurderer Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting, at Bendtners valg udstråler professionalisme og fortsat sult på fodboldtilværelsen.

- Jeg synes sgu, det er et godt skifte for Bendtner og et stærkt valg. Endelig viser han lidt realisme i sit klubvalg, og timingen viser også, at han vil have sin karriere på ret køl igen. Ellers kunne han have siddet og gloet på bænken i Nottingham frem til sommer.

- Jeg er helt generelt ikke tilhænger af norsk fodbold, men Rosenborg er altså en nordisk storklub, som altid spiller med i toppen og altid spiller med i Europa. Rosenborg er kendt for at få meget ud af sine spillere, og så længe klubben har sikret, at Bendtner er villig til at give alt for logoet og farverne, så mener jeg, det her kan blive et godt match, siger Stig Tøfting.

Bendtner til Rosenborg

Nicklas Bendtner nåede blot at spille 17 kampe og score to gange for Nottingham Forest i The Championship, og selv om Stig Tøfting vurderer den næstbedste engelske række til at være noget foran den norske Tippeliga, så mener han ikke, Rosenborg er et kæmpe skridt ned for den tidligere danske landsholdsangriber.

- Noget var han nødt til at gøre, fordi så meget var gået skævt i Nottingham. Ja, ligaen er bedre hvor han kommer fra, men det er klubben ikke. Rosenborg er ikke en klub, man bare skifter til, hvis man ikke har evnerne eller viljen, og jeg tror, deres system, hvor han skal overtage efter Christian Gytkjær, passer perfekt til ham, siger Stig Tøfting og fortsætter:

Bendtner efter norsk chok-skifte: Giver fansene et stort løfte

- Hvis han nu var skiftet til FCK i vinter, havde alle vel sagt, at det var et fornuftigt skridt for at få stabilitet. Han får nøjagtig det samme i Rosenborg samtidig med, at han flyver mere under radaren i Trondheim end i København.

- Jeg tror og håber virkelig, det er nu, Bendtner griber chancen og begynder at præstere og med tiden gøre sig aktuel for det danske landshold igen. Jeg er klar over, der er lang vej, men han har da taget det første skridt nu, siger Stig Tøfting.

Her kan du se Bendtners bedste kasser i karrieren:

Nicklas Bendtners målstatistik - fotomosaik

Nicklas Bendtners karriere

Chok: Bendtner skifter til norsk fodbold

Nicklas Bendtners karriere

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.