Topdommer arresteret: Smuglede narkotika med ni damer

Slavko Vincic var angiveligt både i besiddelse af våben og narkotika

Dommeren Slavko Vincic er havnet i en uheldig sag om våben og narkotika. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Dommeren Slavko Vincic er havnet i en uheldig sag om våben og narkotika. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Den slovenske dommer Slavko Vincic, der har dømt adskillige kampe i Champions League, er blevet arresteret for at have været involveret i en større sag om smugling af narkotika.

Det skriver den spanske avis AS.

Ifølge AS blev Slavko Vincic tilbageholdt af politiet i en hytte i Bijeljina, hvor politiet angiveligt fandt ni kvinder og 26 mænd, der var i besiddelse af både våben og narkotika i hytten.

Godt nok regnes den slovenske topdommer ikke for at være en af hovedmændene i den store narkotika-sag, men han er under stærk mistanke for at være en af de 26 mænd, der blev fanget af politiet, mens han var i besiddelse af narkotika, skriver avisen.

Det kroatiske medie 24Sata mener desuden at vide, at Slavko Vincic blev arresteret, mens han var sammen med den kvindelige model Tijana Maksimovic.

Det vides endnu ikke, hvad konsekvenserne for Slavko Vincic bliver.

Stor dommerkarriere
På selve grønsværen har det ellers kørt på skinner for den 40-årige dommer. Slavko Vincic har nemlig en række store internationale kampe på sit CV.

Han har blandt andet været dommerassistent tilbage ved EM i 2012, hvor han sammen med den kendte pensionerede dommer Damir Skomina styrtede slagets gang.

Derudover har han været dommer i denne sæson i Champions League. Her passede han fløjten til opgøret mellem Genk og Liverpool.

I alt har han dømt tre kampe i årets udgave af Champions League.

Se også: Vil smide fodboldstjerne i fængsel

Se også: Færdig i klubben: Stjal penge fra fælleskassen

Se også: Udelukker fodboldboss efter sexanklager

4 kommentarer
Vis kommentarer