Træner afslører: Han ødelagde det med druk og fester

Den legendariske angriber Ronaldo fik nogle kedelige vaner, da karrieren gik på hæld, mener Fabio Capello, der trænede Ronaldo en halv sæson

Både holdkammerater og træner vidste, at Ronaldo havde hang til alkohol og fester. Foto: Andrea Comas/Ritzau Scanpix
Både holdkammerater og træner vidste, at Ronaldo havde hang til alkohol og fester. Foto: Andrea Comas/Ritzau Scanpix

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

For en kort bemærkning var italienske Fabio Capello træner i Real Madrid, hvor han fik æren af at træne nogle af klubbens helt store profiler gennem tiderne.

En af dem var den dobbelte Ballon d'Or-vinder Ronaldo, men det var ikke kun fryd og gammen.

Han forårsagede nemlig træneren et utal af problemer med sin hang til alkohol og fester, afslører Capello nu.

- Det største talent, jeg nogensinde har trænet, var Ronaldo, har Fabio Capello sagt til Sky Sports Italia ifølge blandt andre ESPN og Daily Mail.

- Men på samme tid var han også den, der skabte flest problemer for mig i omklædningsrummet. Han holdt fester og alt muligt, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Man kan være nok så talentfuld, men hvis disciplinen ikke opfylder trænerens krav, er det svært at forblive på holdet, måtte Ronaldo sande. Foto: Paul White/Ritzau Scanpix
Man kan være nok så talentfuld, men hvis disciplinen ikke opfylder trænerens krav, er det svært at forblive på holdet, måtte Ronaldo sande. Foto: Paul White/Ritzau Scanpix

Stank af alkohol
Capello fortæller desuden til mediet, hvordan en holdkammerat engang kom til ham og fortalte om tingenes tilstand i omklædningen.

- Engang fortalte Ruud Van Nistelrooy mig, at der stank af alkohol i omklædningsrummet, siger Fabio Capello, som dog fastholder, at den legendariske brasilianers talent var større end noget, han ellers havde oplevet.

Partnerskabet mellem Van Nistelrooy og brasilianeren var kort, men katastrofalt, i de tre kampe, de fik sammen, som alle blev tabt.

Oven i købet tog Ronaldo meget på, så kampvægten på et tidspunkt rundede de 96 kilo.

Til sidste så Capello og Real Madrid ingen anden udvej end at sælge sit angrebs-es til de italienske kolleger i Milano.

Ronaldo spillede på et regulært stjernehold, som foruden 'Fænomenet' selv også talte blandt andre David Beckham, Luis Figo og Raul samt Zinedine Zidane, som i dag er træner i klubben. Foto: Paul White/Ritzau Scanpix
Ronaldo spillede på et regulært stjernehold, som foruden 'Fænomenet' selv også talte blandt andre David Beckham, Luis Figo og Raul samt Zinedine Zidane, som i dag er træner i klubben. Foto: Paul White/Ritzau Scanpix

Ronaldo havde rundet de 30 år og var efterhånden på vej ned i niveau efter en blændende karriere, da han i januar 2007 blev solgt til AC Milan.

En karriere, der indbragte brasilianeren et hav af individuelle og kollektive titler som blandt andet VM i 2002 og 1994, Copa America i 1997 og 1999 foruden sine to Ballon d'Or-titler i 1997 og 2002.

Karrieren blev indstillet i 2011 efter et par år i hjemlandet hos Corinthians.

Se også: Aflyser PostNord Danmark Rundt

Erling Haaland scorede naturligvis, da Bundesligaen i weekenden blev genoptaget. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix Tysk fodbold - 19. maj. 2020 - kl. 14:29 - De ville have sendt ham på ungdomsholdet

Se også: - Jeg var fucking ligeglad - jeg blev millionær!

12 kommentarer
Vis kommentarer