Transfer-overblik: Her er de store handler, vi mangler

Ekstra Bladet giver dig overblikket over nogle af de største handler, der kan ske, inden transfervinduet lukker tirsdag midnat

For mange fodboldfans føles 'transfer-deadlinedag' nærmest som juleaften.

Klubber, spillere og agenter stresser over at få handlerne på plads til, imens de spændte fans holder sig opdateret på klubbernes hjemmesider flere gange i timen.

Det har allerede været et vildt transfervindue, hvor de største handler har været Lionel Messis skifte til PSG og Cristiano Ronaldos tilbagevenden til Manchester United.

Der er dog stadig store handler, der kan nå at gå igennem.

Her er et overblik over stjernerne, der kan ende med at skifte klub inden 1. september:

Kylian Mbappé



Rygtes til: Real Madrid

Den franske vidunderdreng Kylian Mbappé er længe blevet rygtet på vej til Real Madrid. Der blev i den grad pustet til ilden, da Lionel Messi trådte ind i den franske hovedstad, og dermed var den ny stor stjerne på holdet. Real Madrid skulle være klar til at smide omkring 1,5 milliarder for den 22-årige stjernespiller, der har kontraktudløb næste sæson.

Torsdag bekræftede sportsdirektør hos PSG, Leonardo, at Mbappé gerne vil til den spanske kongeklub, dermed skulle et skifte være sandsynligt. Forhandlingerne har dog vist sig svære for Real Madrid, da PSG holder igen med at svare på det høje bud, som Real Madrid har præsenteret.

Erling Haaland



Rygtes til: PSG

Det kan gå stærkt, når det gælder transferrygterne. Efter at Borussia Dortmund hele sommeren har afvist potentielle købere, skulle PSG have meldt sig på banen i ellevte time. Det har The Telegragh meldt.

Den franske storklub ser Haaland som den ideelle erstatning for Mbappé, og PSG skulle have forhørt sig hos den norske angribers agent, Mino Rinola, om Haaland skulle være interesseret i at skifte den franske hovedstad, hvor han vil kunne komme til spille sammen Lionel Messi og Neymar.

Saúl Ñíguez



Rygtes til: Chelsea, Manchester United

26-årige Saúl har været fast mand på Atlético Madrids midtbane i mange sæsoner efterhånden. Den spanske landsholdsspiller er ifølge flere medier, blandt andet The Telegraph og Football London,  klar til at prøve noget nyt i karrieren, hvor klubber i England skulle være interesseret i spanierens underskrift.

Særligt Chelsea bliver nævnt som et godt bud på Saúls arbejdsgiver, når sommerens transfervinduet er lukket.

Richarlison



Rygtes til: PSG

Transfervinduet kan ofte ende med at blive en stor kabale, hvor klubber skal ude at finde erstatninger og bruge pengene, de har modtaget for solgte spillere.

Ifølge flere medier skulle PSG have Richarlison i deres kikkert som en erstatning for Mbappé, hvis nu at den franske stjerne skulle ryge til Real Madrid.

Brasilianske Richarlison, der til dagligt spiller i Everton, har haft en god sommer, hvor han var med til at vinde OL-guld med Brasiliens landshold.

Mikkel Damsgaard



Rygtes til: Liverpool, Tottenham, Roma og mange flere

Den unge Sampdoria-spillers fremragende EM er ikke gået ubemærket hen rundt omkring i de europæiske storklubber. En del klubber er efterhånden blev nævnt i pressen for at være på udkig efter den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

Der er dog ikke været nogen meldinger om konkrete bud på Damsgaard, og dermed kan det godt blive til endnu en sæson i Sampdoria for det danske stortalent.

Bernardo Silva



Rygtes til: AC Milan

Bernardo Silva er en spiller, der er blevet ramt af, at Manchester Citys indkøb denne sommer. Klubben hentede Jack Grealish for 100 millioner pund, hvilket forventes at skubbe den portugisiske kante længere bag i køen. 

AC Milan skulle ifølge flere medier være tæt på en aftale om den 27-årige kantspiller.

Tanguy Ndombele



Rygtes til: Bayern München

Tottenhams nye træner, Nuno Espirito Santo, gjorde det klart på et pressemøde for et par uger siden, at Ndombele ikke var del af planerne i London-klubben. Den franske midtbanespiller kom til Tottenham i 2019, og det har ikke været den stor succés i klubben.

De tyske mestre, Bayern München, er efter sigende meget interesseret i at hente Ndombele, men de to klubber er dog ikke blevet endnu om en pris for midtbanespilleren endnu.

Martin Braithwaite



Rygtes til: West Ham, Tottenham

Sagaen om Martin Braithwaites fremtid i FC Barcelona fortsætter. Den økonomiske trængte storklub har brug for at komme af med spillere for at rette op på økonomien, og her er danskeren blev nævnt som en mulighed. Flere klubber i Premier League, senest Tottenham, skulle være interesseret i landsholdsangriberen.

Martin Braithwaite har ifølge spanske medier dog gjort det klart, at han ikke har i sinde at forlade den catalanske storklub, og han er klar til at kæmpe for sin plads i Barcelona.

Andrea Belotti



Rygtes til: Inter

Andrea Belotti har mange sine mange mål de sidste par sæson været en stor del af, at Torino har holdt sig oppe i Serie A. De forsvarende italienske mestre, Inter, har ifølge flere udset Belotti som en perfekt afløser for Romelu Lukaku, der er røget til Chelsea.

Inter hentede torsdag argentinske Joaquín Correa på lejeaftale fra Lazio, og det kan have sat en stopper for aftalen med Belotti.

Ekstra Bladet dækker de sidste dage i transfervinduet tæt helt op til deadline tirsdag midnat, hvor vi følger handlerne minut for minut i både ind- og udland.