Transfer-rygter svirrer forgæves: Derfor er Danmarks anfører i Italien

Simon Kjær er ikke rejst til Italien for at skrive under med AC Milan. Årsagen til rejsen mod støvlelandet er langt mere romantisk

Den dnaske landsholdsspiller skal giftes til sommer. Foto: Lars Poulsen
Den dnaske landsholdsspiller skal giftes til sommer. Foto: Lars Poulsen

Simon Kjær er et stort navn i Tyrkiet, og derfor bliver alt, hvad han gør, tolket af medierne i det fodboldgale land.

Mandag begyndte rygterne så at svirre, fordi Simon Kjær var blevet set i lufthavnen - angiveligt med kurs mod Milano. De tyrkiske medier Fanatik og Hurriyet var i hvert fald hurtige på aftrækkeren og meldte, at Simon Kjær var på vej til AC Milan, men årsagen til rejsen er en helt anden.

Den danske landsholdsanfører forbereder nemlig sit bryllup, som skal holdes i Italien. Og turen gik faktisk til Rom.

- Hurtigt visit i Rom for at forberede mit sommerbryllup. Dejlig fridag efter vores sene mål i går (Søndag mod rivalerne fra Besiktas, red.). Kom så Fenerbahce!!, skriver han på sin Twitter-profil.

Kjær skal giftes med svenske Elina Gollert, som han også har to børn med.

Simon Kjærs klub ligger i skrivende stund nummer tre i den tyrkiske liga, men med en god slutspurt i de sidste fire kampe kan storklubben godt nå højere op.

Derudover skal holdet også spille pokalfinale.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvilke problemer Fenerbahce døjer med - noget der kan tvinge ham væk denne sommer, selvom han har kontrakt til sommeren 2019.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere