Transfer-showet forbi: Her er de mest opsigtsvækkende handler

Peter Crouch tilbage i Premier League og Gonzalo Higuaín til Chelsea er nogle af de store handler i dette transfervindue

Hør ekspertpanelet vurdere transfervinduets mest spændende handler i Superligaen

Transfervinduet er lukket, og det åbner for muligheden for det store overblik.

Nok engang blev der handlet på livet løs både i Danmark og udlandet, og som altid var nogle af aftalerne mere opsigtsvækkende end andre.

I Superligaen gik FC Midtjylland på brasser-rov, mens FCK sendte Kenan Kodro til La Liga.

AGF måtte slippe stortalentet Gustav Mogensen til Brentford, men hentede Frederik Tingager og Patrick Mortensen på udenlandske adresser.

Sport og Spil Her er de billige fund til dit Super-managerhold

Der var mere stille i Brøndby, men ude i Europa blev der for alvor brugt millioner. Her giver Ekstra Bladet dig en kort beskrivelse af otte store transfers i Danmark og udlandet.

Miguel Almiron. Foto: Ritzau Scanpix
Miguel Almiron. Foto: Ritzau Scanpix

Newcastle: Miguel Almiron (Paraguay) fra Atlanta United.

Newcastle runder en fremragende uge af. Først besejrede de Manchester City, og nu slår de deres egen klubrekord. 24-årige Miguel Almiron fra MLS-klubben Atlanta United er blevet hentet for 20 millioner pund (170.4 millioner kroner) torsdag. Deres tidligere rekord var handlen med Michael Owen i 2005 fra Real Madrid på 16 millioner pund (136,3 millioner kroner).

- Jeg ved, at Newcastle er en stor og historisk klub, sagde Almiron i forbindelse med skiftet.

Gonzalo Higuaín. Foto: Ritzau Scanpix
Gonzalo Higuaín. Foto: Ritzau Scanpix
 

Chelsea: Henter Higuaín i AC Milan på en lejeaftale

En af de helt store handler i dette transfervindue er den argentinske angriber Gonzalo Higuaíns skifte fra AC Milan til Chelsea på en lejeaftale for resten af sæsonen.

- Jeg håber, at jeg kan give den tillid tilbage, som Chelsea har vist mig, på banen. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg håber at tilpasse mig så hurtigt som muligt, sagde Higuaín i forbindelse med skiftet.

Chelsea-manager Maurizio Sarri håber, at Higuaín kommer til at blomstre i klubben.

- Jeg håber, at han scorer mål fra begyndelsen, men han har meget mere i sit spil end bare mål. Vi håber, at han kan genfinde sin bedste form, sagde Sarri på pressemødet.

Emerson. Foto: Paulo Whitaker/Ritzau Scanpix
Emerson. Foto: Paulo Whitaker/Ritzau Scanpix
 

Barcelona: Emerson hentet i Atlético Minero

FC Barcelona har hentet det brasilianske stortalent Emerson hos den brasilianske klub Atlético Minero for hele 90 millioner kroner. Emerson skifter dog først til den spanske storklub 1. juli 2019.

Han bliver beskrevet som samme type spiller som landsmanden Dani Alves. En typisk brasiliansk back der kan lide at gå med frem og deltage i det offensive spil. Han bliver af FC Barcelona også beskrevet som meget hurtig både med og uden bold.

Peter Crouch. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Peter Crouch. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Burnley: Premier League-veteran tilbage i Premier League

Peter Crouch er bestemt ikke en færdig mand. Den lange 38-årige angriber skifter til Burnley i Premier League fra Championship-klubben Stoke.

- Jeg føler, at jo ældre jeg er, jo mere sulten bliver jeg, siger Peter Crouch om fodboldlysten i forbindelse med skiftet.

Peter Crouch har spillet over 450 Premier League-kampe og noteret for over 100 mål.

Jacob Rasmussen. Foto: Lars Poulsen
Jacob Rasmussen. Foto: Lars Poulsen
 

Fiorentina: Dansker i millionskifte

Det danske stortalent Jacob Rasmussen skal indtil sommer tørne ud for Fiorentina på en lejekontrakt. Han er ejet af Empoli. Ifølge italienske medier skulle købsprisen være i omegnen af 50 millioner kroner.

Jacob Rasmussen har i 50 kampe optrådt på danske U-landshold. Aktuelt har han 15 kampe under bæltet som U21-landsholdsspiller.

Han spillede som ung i de fynske klubber Næsby og OB, inden han fik en ungdomskontrakt i Schalke 04. Derefter skiftede han til FC St. Pauli, hvorefter turen gik til Rosenborg.

Athletic Bilbao: FCK-flop skifter for 7,5 mio. kr.

Kenan Kodro skifter FC København ud med Athletic Bilbao. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger får københavnerne 7,5 mio. kr. for angriberen. Transfersummen kan stige, hvis Kodro får succes i Baskerlandet.

Den bosniske angriber, der i sommer kostede københavnerne ca. 12 mio. kr., profiterer af, at Bilbao-stjernen Aritz Aduriz' skade er mere alvorlig end ventet.

Claus Steinlein har hentet til to brasilianere. Foto: Claus Bonnerup
Claus Steinlein har hentet til to brasilianere. Foto: Claus Bonnerup
 

FC Midtljylland: Brasserduo hentet til Heden

Den 18-årige forsvarsspiller Patrick fra Flamengo hentes ind på en lejeaftale.

FC Midtjylland har forhandlet sig frem til en frikøbsklausul på cirka 13 mio. kr., hvilket betyder, at satsningen på talenter fra Brasiliens bedste række dermed kan løbe op omkring 43 mio. kr., hvis klausulen indløses.

I Bahia bliver 19-årige Junior Brumado hentet ind til angrebskæden på en femårig aftale for 16 millioner kroner.

Krzysztof Piatek. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix
Krzysztof Piatek. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix
 

AC MIlan: Henter polsk bomber

23-årige Krzysztof Piatek er blevet hentet i Genoa for 35 millioner euro (261,2 millioner kroner). Piatek scorede to mål i sin første kamp fra start for AC Milan mod Napoli i Coppa Italia.

Joakim Mæhle har med rekordfart etableret sig i Genk siden sit skifte fra AaB for halvandet år siden. Foto: René Schütze Fodbold - 31. jan. 2019 - kl. 23:13 Dansk kæmpeskifte til Premier League kollapset

Théo Chendri fik sin opvækst på FC Barcelona-akademiet La Masia. Nu er den 21-årige franskmand endt i Danmark, hvor han skal tørne ud for Fremad Amager. Foto: Fremad Amager 1. division - 31. jan. 2019 - kl. 20:20 Dansk klub med opsigtsvækkende transfer

Ebbe Sand skyder alle rygter ned. Foto: Henning Hjorth. Brøndby - 31. jan. 2019 - kl. 20:45 Ebbe Sand svarer på rygterne: - Har ikke hørt fra den tyrkiske klub

Se også: Hobro-boss bekræfter bud på profil

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere