Søndag eftermiddag var der i den grad stjernedrys over Santiago Bernabéu, da Real Madrid og Liverpool tørnede sammen.
De to hold mødtes tidligere denne sæson i Champions League-gruppespillet, men denne gang var det ikke de nuværende stjerner, der betrådte græsset på det legendariske stadion.
Roberto Carlos: Gravesen den mest tossede
I stedet var det de allerstørste eks-stjerner fra de to klubber, der havde takket ja til at deltage i en velgørenhedskamp.
Zinedine Zidane, Clarence Seerdorf, Michael Owen, Steven McManaman, Robbie Fowler og Roberto Carlos var bare nogle af de store eks-profiler, der havde valgt at trække i deres tidligere trikoter igen til fordel for Real Madrid Foundation og Røde Kors.
Og især sidstnævnte gjorde opmærksom på sin sublime teknik, som han i den grad stadig besidder.
TV: Dansk kanonmål minder om Roberto Carlos
42-årige Roberto Carlos var i sin aktive dage kendt for at brillere med flotte tekniske detaljer for Real Madrid - og der blev ikke sparet på genialiteterne på Santiago Bernabéu foran det tidligere hjemmepublikum.
Liverpool vandt kampen med 4-2, men den tidligere venstreback var helt klart en af opgørets helt store oplevelser.
Se Carlos' fantastiske detaljer i videoen øverst i artiklen, mens du i videoen herunder kan gense en af hans mest berømte frisparksmål mod Frankrig tilbage fra 1997.
Du kan se alle seks mål fra velgørenhedskampen på Bernabéu ved at klikke HER.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.