Tv-station tager konsekvensen og holder Laudrup hjemme

Carsten Werge og Michael Laudrup skulle have siddet på Anfield onsdag aften, nu kommenterer de i stedet fra Jenagade i København

I ligaen er Liverpool godt på vej mod mesterskabet. Her er fem årsager til, det er gået så godt. Video: AP, Ritzau/Scanpix. Producer: Lasse Brøndal

NENT Group, der blandt andet har rettighederne til Champions League, dropper nu at sende kommentatorer og eksperter ud i Europa resten af marts.

- I lyset af den nuværende situation og spredningen af coronavirus, har vi besluttet at stoppe alle rejseaktiviteter i Europa i den resterende del af marts måned.

- Vi dækker stadig begivenhederne på vores kanaler og Viaplay fra vores studier i København. Vi har taget beslutningen for at minimere risikoen for, at nogen af vores folk bliver smittet eller bidrager til at sprede smitten yderligere. Vi følger situationen tæt og evaluerer løbende vores tilgang til det. Aktiviteter udenfor Europa vurderes fra sag til sag, siger sportschef Kim Mikkelsen fra NENT Group.

Onsdag aften skulle Carsten Werge og Michael Laudrup have siddet på Anfield sammen med 55.000 tilskuere for at kommentere Liverpools 1/8-finale i Champions League mod Atletico Madrid.

Liverpool har brug for endnu en magisk aften på Anfield, hvis de skal videre til kvartfinalen i Champions League. TV 3+ sender ingen kommentatorer på stadion, men kommenterer nu fra Jenagade i København. Foto: Paul Ellis, Ritzau Scanpix

I den kommende weekend skulle Carsten Werge have været på en rundtur med Tottenham–Manchester United søndag, Everton mod Liverpool mandag og Manchester City mod Real Madrid tirsdag.

De kampe bliver nu kommenteret fra Jenagade i København i stedet for live på stadion.

Carsten Werge har det altid bedst, når han kommenterer kampe på stadion, men han mener, at det er en rigtig beslutning Nent Gruop har truffet ved at holde ham og Michael Laudrup hjemme i Danmark for at kommentere Liverpool mod Atletico Madrid. Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix.

- Arbejdsmæssigt er det ikke optimalt, fordi jeg altid er bedst, når jeg er live på stadion. Men i den her situation bakker jeg fuldstændig op om ledelsens beslutning. Det er vigtigt, vi bidrager til ikke at være smittespredere og er ansvarlige, i de ting vi foretager os, siger Carsten Werge.

Ud over Manchester City mod Real Madrid, så bliver Juventus og Lyon samt Bayern Münchens kamp mod Chelsea og Barcelonas møde med Napoli alle bliver kommenteret fra Jenagade i København.  

Thomas Kahlenberg takker Brøndbys fans efter sin sidste kamp i foråret 2017. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Superligaen - 5. mar. 2020 - kl. 19:45 Thomas Kahlenberg i endnu en feberkamp

Se også: Laudrup scorer ekstra tv-tjans

  Spansk fodbold - 21. feb. 2020 - kl. 09:05 Stolte Braithwaite-forældre: - Det har været lidt sindssygt

25 kommentarer
Vis kommentarer