Tyrkisk landsholdslegende i kritisk coronatilstand

Den tyrkiske VM-helt fra 2002 Rüstü Reçber er indlagt på hospitalet med svære coronasymptomer

Rustu Recber er indlagt på grund af coronavirus. (arkivfoto) Foto: Action Images/Ritzau Scanpix
Rustu Recber er indlagt på grund af coronavirus. (arkivfoto) Foto: Action Images/Ritzau Scanpix

Særligt en række aktive spanske og italienske fodboldspillere har fået konstateret corona i de seneste uger, og nu har virussen også ramt en tyrkisk landsholdslegende, der endda er så hårdt ramt, at han er indlagt på hospitalet.

Det drejer sig om den tidligere målmand Rüstü Reçber, der ifølge BBC Sport er i kritisk tilstand.

Det bekræfter hans kone på Instagram:

- Rüstü er på hospitalet med covid-19-diagnose. Vi er i en tilstand af chok, da symptomerne udviklede sig hurtigt, efter at alt havde været normalt. Det er en kritisk tid, og det er meget svært, skriver Isil Reçber.

Den nu 46-årige Rüstü Reçber var en fremtrædende figur, da Tyrkiet i 2002 overraskende nåede semifinalen ved VM og siden sikrede bronze i turneringen. Det er Tyrkiets bedste resultat ved et VM.

Målmanden, der var let genkendelig på sit lange hår fra tid til anden optrådte med sorte streger under øjnene, nåede 120 landskampe for Tyrkiet og optrådte i en kort overgang for selveste FC Barcelona. Han tilbragte dog størstedelen af karrieren i de tyrkiske storklubber Fenerbahce og Besiktas.

Officielt har 9217 personer fået konstateret corona i Tyrkiet. 131 er døde, oplyste landets sundhedsminister søndag.

En af Atlético Madrids helt store spillere gennem tiderne, José Luis Capón, afgik søndag ved døden på grund coronavirussen. Privatfoto Spansk fodbold Scorede mod Danmark: Nu er han død af corona

Bate Borisov er for mange uden for landets egne grænser nok det mest velkendte hviderussiske hold. (Arkivfoto)
 Foto: Anton Vaganov/Reuters Intl. fodbold Her scorer de kassen på coronavirus

Erceg har nu skiftet Brøndby-trøjen ud med Esbjergs. Han nåede dog ikke mange minutter, før coronavirussen satte en stopper for sæsonen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Superligaen Roser danskernes indsats: Et meget disciplineret folk