12 kampe uden sejr - så røg Helenius' træner

Stefan Effenberg er fyret som cheftræner i den tyske fodboldklub Paderborn, hvor Nicklas Helenius spiller

Nicklas Helenius skal have ny træner. (Foto: Mathias Svold)
Nicklas Helenius skal have ny træner. (Foto: Mathias Svold)

Den danske angriber Nicklas Helenius skal have ny træner i den tyske fodboldklub Paderborn, som spiller i den næstbedste række.

Torsdag morgen meddelte Paderborn på sin hjemmeside, at den tidligere tyske landsholdsspiller Stefan Effenberg er fyret som cheftræner.

Se også: Kæmpe overraskelse: Bayern slået i Bundesligaen

- Paderborn har afsluttet samarbejdet med cheftræner Stefan Effenberg. I en samtale har præsident Wilfried Finke underrettet træneren om beslutningen, oplyser Paderborn.

Yderligere detaljer om fyringen vil klubben give på et pressemøde, der afholdes torsdag klokken 14.

Se også: Wolfsburg-fans rammer Hannovers bænk med fyrværkeri

Paderborn er placeret på en skuffende næstsidsteplads i 2. Bundesligaen, og holdet har ikke vundet en ligakamp i de 12 seneste forsøg.

Helenius blev i januar udlejet til Paderborn fra AaB for resten af sæsonen, og han har nettet en enkelt gang, da det blev til et uafgjort 1-1-resultat ude mod Bielefeld i februar.

Se også: Bendtners konkurrent gik mål-amok for Wolfsburg

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere