14-årig historisk: Men fortiden skræmmer

Dortmund-stjernskuddet Youssoufa Moukoko har slået rekorden for flest mål i den tyske U17-liga. Det gik dog ikke godt for den tidligere rekordholder

Den 14-årige bliver bare ved med at score. Foto: Ritzau Scanpix
Den 14-årige bliver bare ved med at score. Foto: Ritzau Scanpix

Hvad kan han ikke blive til, når han er voksen, tænker man, straks man ser Youssoufa Moukoko.

Den 14-årige Dortmund-angriber kom allerede i rampelyset for to år siden på grund af sin målnæse, men han er fortsat sin udvikling og hamrer nu mål ind mod modstandere, der er tre år ældre end ham selv.

I denne sæson har han garnet 46 gange i bare 25 kampe.

Ifølge Welt er det ny rekord i U17-ligaen.

Forgængeren Donis Avdijaj satte sin rekord i 2013, hvor han lavede 44 kasser, men Schalke-spilleren er ikke ligefrem et talent til efterfølgelse.

Han slog aldrig igennem i den tyske klub og måtte udlejes til Sturm Graz og Roda. Da hans aftale med Schalke udløb, kom han til hollandske Willem II, men i marts fik han ophævet kontrakten. Han står nu uden klub.

Og nok er der lang vej for Dortmunds stjerneskud, men indtil nu har han vist mere, end man kan forvente.

Det fik da også sportstøjsgiganten Nike til at give ham en gigantisk kontrakt.

Dortmund har det tyske talent med rødder i Cameroun på kontrakt til sommeren 2022. I Bundesliga-sammenhæng skal man være fyldt 16 år, før man kan få debut.

Lige da han fik sit gennembrud, blev der rejst spørgsmål ved hans fødselsdato, men både forældrene og Dortmunds ungdomskoordinator Lars Ricken har afvist påstande om, at der skulle være blevet fusket med de oplsyninger.

Se også: Grumt billede efter freak-ulykke

Se også: Superliga-klub to år før planlagt: Hjælp, vi er rykket op!

Se også: Aldrig set før: Brutalt slagsmål i Superligaen

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

14 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere