Annonce:
Annonce:

20 minutters mareridt

Maximillian Arnold havde langt fra den bedste kamp i sin karriere, da han både lavede selvmål og brændte et straffespark på blot 20 minutter

×
Annonce:
Følg Fodbold

Selvmål efter to minutter og brændt straffespark efter 21 minutter.

Man kan vist roligt sige, at det ikke var Maximillian Arnolds eftermiddag, da Wolfsburg med Jonas Wind på bænken fik besøg af Augsburg, der også havde deres dansker Mads 'Mini' Pedersen på bænken fra start.

Der var kun spillet 104 sekunder af kampen, da Arnold på fremragende vis stangede bolden i mål via overliggeren efter et hjørnespark.

Problemet var dog bare, at det var i det forkerte mål, og derfor havde Arnold på egen hånd sørget for en mareridtsstart for Wolfsburg.

Den 28-årige tysker med det kælne venstreben fik dog chancen for at rette op på tingene, da Wolfsburg efter 20 minutter fik tilkendt et straffespark.

Foto: Max Ellerbrake/Ritzau Scanpix
Foto: Max Ellerbrake/Ritzau Scanpix
 

Men Arnolds mareridt fortsatte.

Wolfsburgs nummer 27 bragede nemlig bolden over mål og dermed forblev stillingen 0-1.

Bedst som man troede det ikke kunne blive værre, så fordoblede Augsburg føringen ti minutter efter, Arnold havde sendt straffesparket over mål.

Ved stillingen 2-0 til Augsburg kom både Jonas Wind og Mads 'Mini' Pedersen på banen.

Arnolds mareridtskamp endte dog ikke som en total fiasko.

Efter 84 minutter lagde tyskeren nemlig op til Luka Waldschimdt, der kunne reducere og i dommerens sjette overtidsminut udlignede Felix Nmecha til kæmpe forløsning for tilskuerne på Volkswagen Arena.

Kampen endte altså derfor 2-2.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: