Afgjort i 96. minut: Indskifter laver hattrick i vildt drama

Paco Alcácer scorede hattrick som indskifter og blev den helt store helt, da Dortmund vandt vildt drama

Kæmpe Dortmund-jubel i overtiden. Foto: Ritzau/Scanpix / LEON KUEGELER
Kæmpe Dortmund-jubel i overtiden. Foto: Ritzau/Scanpix / LEON KUEGELER

SE DE VILDE TV-BILLEDER I AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

20-årige Jacob Bruun Larsen har taget Borussia Dortmund med storm i denne sæson, hvor han har imponeret voldsomt med tre mål og to assister i fire kampe.

Men lørdag stjal en spansk superindskifter rampelyset i 4-3-sejren hjemme over Augsburg.

Mens Thomas Delaney varmede bænken hele kampen, og Jacob Bruun Larsen ikke bød ind med meget, lavede lejesvenden fra FC Barcelona, Paco Alcácer, et vildt hattrick på 30 minutter - det sidste sat ind dybt inde i overtiden.

Alcácer er endnu ikke startet inde for Dortmund i ligaen, men med de tre mål er han oppe på seks bundesligascoringer - sat ind på samlet set blot 80 minutters spilletid.

Artiklen fortsætter under billederne

Jubel. Foto: LEON KUEGELER / Ritzau/Scanpix
Jubel. Foto: LEON KUEGELER / Ritzau/Scanpix

Kæmpe Dortmund-jubel i overtiden. Foto: Ritzau/Scanpix / LEON KUEGELER
Kæmpe Dortmund-jubel i overtiden. Foto: Ritzau/Scanpix / LEON KUEGELER

Se også: United-koryfæ raser over rygter: - Det er uacceptabelt!

Trods favoritværdighed til hjemmeholdet var det gæsterne fra Augsburg, som viste sig bedst frem i de første 45 minutter.

Jacob Bruun Larsen fristede en ret anonym tilværelse på venstrekanten i Dortmunds offensiv, men et andet nordisk islæt glimrede.

Fra en spids vinkel på en nedfaldsbold i feltet lagde islandske Alfred Finnbogason roligt bolden mellem benene på Roman Bürki i Dortmund-målet til 1-0 midtvejs i halvlegen.

Den overraskende føring holdt til pausen, og allerede tidligt i anden halvleg var det tydeligt, at Dortmund havde brug for at ændre på noget.

Første træk fra Lucien Favre på Dortmund-bænken kom efter en time, da den spanske angriber Paco Alcácer blev sendt ind. Det var en indskiftning med effekt.

To minutter efter at være kommet ind var han fulgt med i en kontra, og tæt på mål kunne han let sætte indersiden på en flad tværaflevering fra Jadon Sancho til 1-1.

Lige efter måtte overliggeren redde Dortmund fra igen at komme bagud, og generelt havde Augsburg flere gode tilbud.

Dortmund kom også frem til gode muligheder, men defensiven så på ingen måde tæt ud.

Pinligt hvis ikke Bruun Larsen kommer på A-landsholdet, lyder det

Kom tættere på Jacob Bruun Larsen her:

Det udnyttede Augsburg med små 20 minutter igen til at gøre det til 2-1 ved den stærke venstreback Philipp Max.

Kort forinden var Jacob Bruun Larsen efter en anonym indsats taget ud. Sammen med Thomas Delaney ude på bænken kunne han se Paco Alcácer med sin anden scoring gøre det til 2-2 ti minutter før tid.

Den medrivende halvleg havde dog mere i posen til publikum.

Den tyske VM-finalematchvinder fra 2014, Mario Götze, var kommet på banen syv minutter tidligere - i øvrigt mod sin ligeledes indskiftede lillebror Felix, der spiller for Augsburg - og storebror viste sig bedst frem.

I 84. minut sendte han Dortmund på vinderkurs, men opdækningen i den anden ende haltede fortsæt.

På et hjørnespark udlignede gæsterne til 3-3 på et hovedstød, og så lignede det en pointdeling.

Men Paco Alcácer blev den helt store helt. I fem minutters overtid sendte han et frispark direkte i kassen og sikrede Dortmund sejren i det ekstremt medrivende drama.

Dame N'Doye jubler sammen med Nicolai Boilesen. Den hjemvendte afrikanske angriber har haft stor succes i FCK - og han scorer stadig højt, når der skal uddeles bøder. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens bødekasser: Se hvad tis, prutter og snus koster stjernerne

Den danske fodboldagent Ivan Marko Benes er kommet tæt på den tyske stjerne-manager Jürgen Klopp efter et mangeårigt parløb. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Dansk agent hjalp stjernemanager mod gennembruddet

Liverpool jagter det første mesterskab i 28 år. Klubben ved Merseysidefloden har aldrig vundet Premier League. Men med investeringer for næsten 1,5 mia. kr. og en god start på sæsonen bobler optimismen. Foto: David Davids, AP Sport og Spil Hemmeligheden bag Klopps succes – sådan skal han hente mesterskabet

Se også: Medierne går amok i eufori: Dansk komet hyldes for fænomenal debut

Se også: Ung dansker blander sig med verdenseliten: Slår Messi og Ronaldo

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere