Agent bekræfter: Dortmund-profil vil væk

Henrikh Mkhitaryans agent fortæller, at armeneren helst vil forlade Borussia Dortmund til sommer

Henrikh Mkhitaryan vil væk til sommer (Foto: AP)
Henrikh Mkhitaryan vil væk til sommer (Foto: AP)

Det var angiveligt tæt på i vinterens transfervindue, men Henrik Mkhitaryan er ved forårets komme stadig Dortmund-spiller. Et skifte til Juventus skulle ellers have været tæt på i løbet af januar, men da vinduet smækkede i, var den armenske profil fortsat at finde i Dortmund.

Men til sommer bliver der endnu engang blusset op i rygterne, der sender Mkhitaryan til Serie A, og nu fortæller Mino Raiola, der er agent for Henrikh Mkhitaryan, at den tidligere Shakhtar Donetsk-spiller gerne vil videre fra Borussia Dortmund til sommer.

Se også: Dortmund bundprop efter nulløsning



- Henrikh vil væk fra Borussia Dortmund efter sæsonen. Vi må vente og se, hvad vi kan gøre, siger Raiola til Bild.

Henrikh Mkhitaryan kom til Dortmund i 2013 i en handel, der indbragte Shakhtar Donetsk lidt over 200 millioner kroner.

Se Mkhitaryan brænde en kæmpe chance her:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere