Kahlenberg buhet ud i Tyskland

Fans piftede af danskeren i weekenden, men folk i og omkring klubben støtter ham

Nogle af Wolfsburgs fans er ikke tilfredse med Thomas Kahlenberg. (Foto: Peter Steffen/DPA)
Nogle af Wolfsburgs fans er ikke tilfredse med Thomas Kahlenberg. (Foto: Peter Steffen/DPA)

Thomas Kahlenberg fik for en gang skyld chancen fra start i weekendens 1-1 opgør mod Fortuna Düsseldorf.

Læs også:

Se også: Simon Kjær uheldig i pointtab

Men en del af fanskaren er ikke tilfreds med den tidligere Brøndby-spillers spil for folkevognsklubben.

Derfor valgte de at pifte og buhe af danskeren.

Det er dog langt fra alle, der er enig med fansene, hvorfor de støtter Thomas Kahlenberg.

En af støtterne er holdkammeraten og landsmanden Simon Kjær.

- Jeg er nødt til at passe på med, hvad jeg siger. De mennesker, der piftede, har ingen forstand på fodbold. Selvfølgelig lavede Thomas et par fejl. Men han lavede også gode ting. Jeg har ingen respekt for dem, der piftede, siger landsholdspilleren til den tyske avis Bild.

Læs også:

Se også: Arnesen vil hente FCK-stjerne

Og avisens mangeårige Wolfsburg-reporter Kurt Hofmann forstår heller ikke fansenes tilråb:

- Det gav ingen mening at angribe Thomas på den måde. Tilskuere fra langsiden var konstant efter ham, men de kunne have været efter hele holdet undtaget målmanden. Thomas var hverken værre eller bedre end de andre, men han blev gjort til syndebuk.

- Det var en meget mærkelig situation. Som om dele af publikum blev grebet af en hadefuld stemning og så sig rasende på Thomas. Gentager det samme sig til næste hjemmekamp, så må klubben reagere, fortæller reporteren.

Målmanden og anføreren i Wolfsburg Diego Benaglio støtter også Thomas Kahlenberg:

- Man gør hverken holdet eller den enkelte spiller en tjeneste på den måde. Det skaber usikkerhed og modarbejder holdet.

Læs også:

Se også: Efter skræktackling: Husker du disse svinestreger?

Folkevognsklubben indtager lige 13. pladsen i Bundesligaen og spiller næste hjemmekamp den 31. marts mod FC Nürnberg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere