Medie: Guardiola vil have dansk assistent

Ifølge Bild kan Josep Guardiola få en (halv-)dansk assistent i Bayern München

Thomas Christiansen nævnes som mulig Guardiola-assistent. (DPA)
Thomas Christiansen nævnes som mulig Guardiola-assistent. (DPA)

Det var noget af et scoop, som Bayern München præsterede, da sydtyskerne i hård konkurrence med en stribe europæiske topklubber løb med Josep Guardiolas eftertragtede underskrift.

Spanieren afløser Jupp Heynckes til sommer, og spekulationerne om, hvilke forandringer, han vil gennemføre, er allerede i fuld gang.

Et af de store spørgsmål er, hvem der skal assistere 'Pep' på bænken.

Og ifølge normalt velinformerede Bild, så kan den kommende assistent noget overraskende bleve en dansker. Eller ihvertfald en halv en af slagsen.

Mediet mener nemlig at vide, at eks-angriberen Thomas Christiansen, der taler flydende spansk og tysk efter en karriere hos FC Barcelona og Bochum, er et varmt emne.

Se også: Bayern nærmer sig titlen

Guardioa og Christiansen kender hinanden, og sidstnævntes sprogkundskaber og kendskab til tysk fodbold skal altså have bragt ham i spil til jobbet.

- En tilbagevenden til Bundesligaen ville være en drøm, siger Thomas Christiansen, der ellers ikke vil forholde sig til rygterne.

Tidligere har Markus Babbel været nævnt, men dagens navn er altså Thomas Christiansen, der blev topscorer i Bundesligaen i 2003, og er noteret for en enkelt landskamp - og en lækker hælscoring - for Spanien.

Han stoppede som aktiv i 2006.



0 kommentarer
Vis kommentarer