Vestergaard bliver i Hoffenheim til 2016

Den danske fodboldspiller Jannik Vestergaard har skrevet en lang kontrakt med Bundesligaklubben Hoffenheim

Jannik Vestergaard fejrer sin scoring mod HSV. (Foto: Uwe Anspach)
Jannik Vestergaard fejrer sin scoring mod HSV. (Foto: Uwe Anspach)

Forsvarsspilleren Jannik Vestergaard kan se frem til fire år mere i den tyske fodboldklub Hoffenheim.

Den 19-årige dansker har forlænget kontrakten med bundesligaklubben frem til 2016, oplyser klubben på dens hjemmeside.

- Jannik har udviklet sig fremragende i den seneste tid. Han har et stort talent og derudover alt, hvad en topforsvarer skal have: Han er stor, han er stærk i hovedspillet, teknisk begavet og rigtig godt uddannet. Han udstråler en enorm sikkerhed.

Læs også:

Se også: Frankfurt er tilbage i Bundesligaen

- Vi er derfor meget glade for, at vi har sikret os en langvarig kontrakt med ham, siger træner Markus Babbel.

Danskeren har bidt sig godt fast i truppen, og han har spillet de seneste 16 kampe i træk for den tyske klub. Han har også scoret to mål i denne sæson.

Se mere:

Se også: Bayern-boss: Dortmunds guld er fortjent

Det første faldt, da Vestergaard sikrede Hoffenheim et enkelt point med 1-1 mod Werder Bremen i februar. Det andet var åbningsmålet i klubbens 4-0 sejr over Hamburger SV i starten af april.

Hoffenheim ligger nummer ni i tabellen med 41 point.

Jannik Vestergaard spillede i Brøndbys ungdomsafdeling, indtil han i 2010 kom til den tyske klub.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere