En kvart million fans skal fejre Dortmund

Dortmund forventer 250.000 mennesker på gaden, når klubben og byen den 13. maj officielt fejrer mesterskabet

Der bliver masser af opbakning til de lokale fodboldhelte (Foto: AP)
Der bliver masser af opbakning til de lokale fodboldhelte (Foto: AP)

De nykårede tyske fodboldmestre Borussia Dortmund, forventer, at 250.000 mennesker vil være langs ruten, når klubben den 13. maj vil fejre titlen med indbyggerne i byen.

Dortmunds overborgmester, Ullrich Sierau, forventer ikke, at det vil lægge nogen dæmper på tilstrømningen, at der den selvsamme dag skal være delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen, hvor Dortmund hører til.

At fodboldinteressen i byen er kolossal er velkendt, og Borussia Dortmund kan prale af et tilskuersnit, der med 80.500 er blandt Europas højeste.

Se også:

Se også: Bayern-boss: Dortmunds guld er fortjent

Bundesligatitlen, som træner Jürgen Klopps mandskab sikrede sig lørdag aften, var klubbens andet i træk og kom i hus efter en imponerende serie på 26 kampe uden nederlag.

Med to kampe tilbage af denne sæson er afstanden til Bayern München på andenpladsen på otte point. Netop de to klubber mødes også i den tyske pokalfinale i Berlin den 12. maj.

Hvis Dortmund, der har vundet over sydtyskerne i de seneste fire indbyrdes møder, igen sætter sig på flæsket, kan den kvarte million borgere, som klubben forventer på den knap fem kilometer lange rute, altså at fejre en dobbelttriumf til det velspillende mandskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere