Derfor skifter Raul

Den spanske legende afviser kæmpe tilbud fra Schalke 04 og tilbud fra to klubber for at skifte til Qatar

Raul spiller ikke i Schalke 04 til næste sæson. (Foto: Martin Meissner/AP)
Raul spiller ikke i Schalke 04 til næste sæson. (Foto: Martin Meissner/AP)

I hele sin professionelle karriere har spanske Raul kun haft to klubber - Real Madrid og Schalke 04.

Læs også: Officielt: Raul stopper i Schalke

Så det er ikke lige frem fordi, at man kan beskylde ham for at være illoyal eller for være en kontrakt-jæger.

Alligevel lader det nu til, at Raul i sin karrieres efterår er begyndt tænkt med pengepungen fremfor fodboldhjertet.

Ifølge den sædvanligvis velunderrettede, spanske avis, Marca, har den tidligere Real Madrid-stjerne nemlig takket nej til kontraktilbud fra både Schalke og to unavngivne, spanske klubber - angiveligt fordi, at han har takket ja tak til et lukrativt tilbud fra Qatar-klubben Al-Ahli Doha.

Raul har endnu ikke bekræftet skiftet, men om beslutningen om at forlade Schalke siger Raul:

- Jeg kommer ikke til at spille i et land med en stærk liga som Bundesligaen. Min sportslige fremtid er ikke i Europa. Over de næste par uger vil jeg studere de tilbud, jeg har fået, og træffe en beslutning, sagde han ifølge Marca på dagens pressemøde i Gelsenkirchen og fortsatte:

Læs også: Raúl var tæt på United-skifte

- Men jeg vil altid have de to klubber (Real og Schalke, red.) i mit hjerte.

Ifølge Marca indgik Raul allerede i januar en aftale med Al-Ahli Doha om en fire-årig kontrakt til ni millioner euro - eller 67 millioner kroner om året, der træder i kraft 1. juli 2012. Ifølge tyske Bild havde Schalke kun kunne tilbyde en et-årig kontrakt på omkring 30 millioner kroner.

Foreløbigt har 34-årige Raul scoret hele 39 mål for Schalke i 98 kampe.

Raul, der i alt har scoret 27 bundesligamål, har fortsat tre kampe tilbage i Schalke-trøjen. Klubben meddeler desuden, at trøje nummer syv, som Raul spiller med, fremover bliver fredet i Schalke.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere