0-4: Hvad så, Ståle?

Nye øretæver til Solbakkens FC Köln-mandskab. Sejr til William Kvist og Stuttgart

Ståle Solbakken er i strid modvind i Tyskland. (Foto: AP)
Ståle Solbakken er i strid modvind i Tyskland. (Foto: AP)

Mens Ståle Solbakken førte FCK til tops i dansk fodbold - og til ottendedelsfinalerne i Champions League - var der enddog meget langt mellem nordmandens nederlag.

Den situation er ændret markant siden skiftet til FC Köln, hvor nederlagene i den grad har præget hverdagen.

Det har ført til masser af ævl og kævl i traditionsklubben, hvor der er maksimalt pres på nordmanden.

Se også: Ståle-spiller i detentionen efter druk

Og det pres er ikke blevet mindre efter tirsdagens kamp mod Mainz.

Her løb 'gedebukke-klubben' nemlig ind i en gevaldig øretæve på 4-0.

Kampen var reelt afgjort allerede efter 37 minutter, hvor stillingen var 3-0 til hjemmeholdet efter scoringer fra Eugen Polanski (straffe), Mohamed Zidan og Nicolai Muller.

Efter pausen gjorde Adam Szalai det også til 4-0, og dermed er kölnerne fortsat parkeret under stregen.

Ståle Solbakken kan dog glæde sig over, at det også blev til nederlag til flere andre bundhold.

Se også: Psykologhjælp til Solbakkens tropper

Således hentede William Kvist og Stuttgart en 3-1 sejr hos Augsburg, mens Freiburg vandt 2-1 hos Hertha Berlin.

Det betyder, at FC Köln fortsat kun har et enkelt point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

I tirsdagens sidste kamp spillede Werder Bremen og Borussia Mönchengladbach 2-2.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere