Ståle kyler fire spillere ud

Utilfreds nordmand straffer fire spillere for dårlig indsats

Præstér, hvis I vil spille under Ståle (Foto: AP)
Præstér, hvis I vil spille under Ståle (Foto: AP)

Ståle Solbakken er i overhængende fare for at få udstukket en fyringsseddel i sin kriseramte klub, FC Köln. Stik mod alles forventninger overlevede han weekendens skuffende 1-2-nederlag til nedrykningskandidaterne fra Augsburg, og er fortsat i spidsen for tyskerne.

Se også: Ståle fyret i pressen - fredet af klubben

Men presset er enormt på nordmanden, og måske i et forsøg på ændre tingene, har han nu besluttet at parkere fire spillere på sidelinien, mens resten af truppen tager på træningslejr i dag som forberedelse til skæbnekampen mod Werder Bremen i weekenden.

Milivoje Novakovic, Petit, Kevin Pezzoni og Andrezinho er ikke med resten af holdet på træningslejr, og må i stedet træner for sig selv hjemme i Köln. De fire spillere har ikke præsteret i Köln-trøjen, og de tyske medier spekulerer i, at de heller ikke virker interesserede i at præstere.

Se også: Ståle efter Köln-nederlag: Lad mig blive

- Det er ikke det rette tidspunkt at snakke med dem. De får lov til at tænke sig om i fred og ro, siger Ståle Solbakken til den lokale Köln avis, Express.

Han vil i stedet tage en alvorssnak med de fire fredag.

FC Köln møder Werder Bremen på lørdag kl. 15.30 i et opgør, der, hvis det ender med et Köln-nederlag, kan blive Solbakkens sidste i spidsen for mandskabet.

Se også: Solbakken reddet: Det er en sorgens dag

Köln ligger 3. sidst i Bundesligaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere