Abdellaoue blev årets spiller

Den 26-årige Hannover-angriber 'Moa' kåret til årets spiller i 2011 i Norge

Mohammed Abdellaoue fik overrakt beviset på titlen som Årets Spiller 2011 af landstræner Egil Drillo Olsen. (Foto: AP/Peter Morrison)
Mohammed Abdellaoue fik overrakt beviset på titlen som Årets Spiller 2011 af landstræner Egil Drillo Olsen. (Foto: AP/Peter Morrison)

En enstemmig jury har kåret Mohammed 'Moa' Abdellaoue som årets spiller i Norge i 2011.

Den 26-årige angriber markerede sig med stærkt spil og mange mål for både den tyske klub Hannover 96 og det norske landshold.

- Det var et stort år sidste år. Det gik godt, men jeg håber, at jeg fortsætter udviklingen og fremgangen, så der bliver flere af samme slags fremover, siger Abdellaoue ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

'Moa' er storebror til FC Københavns nyerhvervelse Mustafa Abdellaoue.

0 kommentarer
Vis kommentarer